Loven findes sådan set allerede. Men nu skal der endnu flere kameraer, der også kan lytte efter støj op, mener en række politikere.
Biler, der siger noget, kan snart være fortid. I hvert fald i den amerikanske delstat New York, hvor man i New York City siden 2021 har uddelt bøder til bilister og motorcyklister, der har larmer for meget.
Strafferammen muliggør bøder helt op til 2.600 dollar, svarende til 18.000 kr. Og nu vil politikere bag et nyt lovforslag have sat flere lyttende overvågningskameraer op.
Faktisk skal hele New York City være overvåget af den slags kameraer senest i 2025, fremgår det af lovforslaget.
Det fortæller CBS News.
LÆS OGSÅ: Nu skal bilisterne vænne sig til nyt forbud i trafikken
Kameraerne begynder at optage, når der opfanges lyde på 85 decibel eller derover fra en afstand på mindst 15 meter. 85 decibel betragtes generelt som grænseværdien for, hvornår lydniveauet er skadeligt for det menneskelige øre.
I de tilfælde, hvor det ulovlige lydniveau opfanges, vil kameraerne tage et billede af bilen eller motorcyklen. Det vil kort efter blive sendt som bevis til den registrerede ejer.
Altså sammen med bøden, der i førstegangstilfælde er 800 dollar, svarende til 5.530 kroner. Sker det tre gange med det samme køretøj, vokser bøden til 2.500 dollar, svarende til 18.000 kr.
Kamerateknologi, der skovler penge i statskassen, er ikke noget ukendt fænomen. Heller ikke herhjemme, hvor dieselbiler uden partikelfilter blev forbudt i de fem miljøzoner i København, Aarhus, Odense, Aalborg og på Frederiksberg.
Overvågningen af bilisterne har allerede resulteret i bøder for millioner af kroner. 62-årige Helene Aurell er en af bilisterne, der uden at vide det, er blevet ramt af den nye lovgivning. Det synes hun ikke er i orden. Læs mere her.