På et år er antallet af brande i elbiler fordoblet i Danmark

Det er stigningen i antallet af el- og hybridbiler, der hænger sammen med fordoblingen af bilbrande, viser Beredskabsstyrelsens seneste tal.

Annonce

Mellem 2022 og 2023 er antallet af brande i el- og hybridbiler på danske veje steget fra 20 til 46 om året, altså mere end en fordobling.

Det skriver Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at elbil-ejerne skal være bange for, at deres biler spontant futter af. Snarere tværtimod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Beredskabsstyrelsen påpeger, at det stigende antal brande skal ses i sammenhæng med det stigende salg af både elbiler og hybrider. På den samme tid er bestanden af biltyperne nemlig steget med godt 100.000 biler fra 220.000 til 330.000 styk.

LÆS OGSÅ: Efter konkursbeskyttelse – Henrik Fisker taler ud

Skåret ind til benet betyder det, at der i 2023 var 1,7 brande pr. 100.000 el- og hybridbiler. I 2022 var tallet 1,1 brand pr. 100.000 bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det øgede antal brande bekymrer dog ikke Frederik Prytz-Grønfeld, der er analysechef i styrelsen. Faktisk ser han det som udtryk for den forventede udvikling i antallet af el- og hybridbiler.

– Antallet af brande i el- og hybridbiler stiger, men det samme gør antallet af køretøjer.

– Når vi sammenligner os med andre lande, så havde fx Nederlandene 133 brande i el- og hybridbiler i 2023 – men de har også omkring 800.000 el- og hybridbiler i landet.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Dette internationale perspektiv kombineret med redningsberedskabets generelle fokus på håndtering af denne type af brande gennem de seneste år gør, at jeg ikke er bekymret, lyder det fra analysechefen.

Analyser fra andre lande påpeger da også, at der ikke er nogen større brandfare forbundet med eksempelvis elbiler. Alligevel har Grækenland besluttet sig for at forbyde fuldt opladede elbiler ombord på færger i hele landet. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?