Nye tal: Danskerne vil stadig ikke køre i kinabiler

I årevis har den bilbranche råbt op om, at kineserne ville komme. Nu er bilerne her. Men danskerne bliver væk, viser salgstallene.

Annonce

De kinesiske bilmærker har det overordentligt svært. I hvert fald i Danmark. De danske bilister bliver ganske enkelt væk, viser de seneste salgstal.

Faktisk har kinamærkerne samlet set fat i bare 2,7 procent af hele det danske marked for nye biler. Ført an af Polestar er der bare blevet solgt 4.154 kinabiler i Danmark fra 1. januar til 30. november i år.

Det viser en opgørelse fra bilstatistik.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ellers godt med fart i den kinesiske bilproduktion. Så meget at EU vil have undersøgt, om det kinesiske kommunist-diktatur uddeler ulovlig statsstøtte til landet bil-industri. En støtte som holder priserne på kinamærkernes modeller kunstigt lave på bl.a. det europæiske marked.

LÆS OGSÅ: Nye EU-regler gør danske kørekort markant dyrere

Truslen fra Kina mærkes også da også allerede i den europæiske bilindustri. Hos ellers så mægtige Volkswagen har topchef Thomas Schäfer erkendt, at mærket, han står i spidsen for, ikke længere er konkurrence-dygtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Schäfer skyder en del af skylden på Volkswagen selv. Men konkurrencen fra Kina er også en del af nedturen, mener direktøren. Læs mere om det her.

Modsat kineserne har Tesla formået at knække koden til det danske marked. Faktisk er det lykkes det amerikanske mærke at smadre en rekord herhjemme, som mange analytikere ellers troede var umulig. Læs om det her.

Af samtlige kinamærker er det Geely-ejede Polestar bedst fat i danskerne. Sådan fordeler salgstallene – set i nye biler – fra 01.01 til 30.11.2023 sig:

Bilmærke: Antal:

Polestar         1.638

MG                1.340

Xpeng            370


BYD               344

Maxus           200

Aiways          167

Hongqi          44

Mere efter annoncen

Nio                38

Voyah            4

I alt: 4.145
Kilde: bilstatistik.dk

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet