Et overvældende flertal af bilister svarer i en ny undersøgelse, at de helst vil vente med at købe en elbil. Teknologien er simpelthen for usikker.
En ny undersøgelse, DAT Report 2025, viser, at 77 procent af bilisterne foretrækker at vente med at købe en elbil. Undersøgelsen afdækker en række faktorer, der bidrager til denne tøven, herunder bekymringer om pris, teknologi og infrastruktur.
Resultaterne viser, at 77 procent af de adspurgte bilister gerne vil se tiden an, før de investerer i en elbil. En væsentlig årsag til denne tøven er manglende erfaring med elbiler.
Undersøgelsen viser, at 74 procent af de adspurgte aldrig har kørt i en elbil. Hvilket folkene bag den årlige DAT-rapport kan forklare noget af den udbredte skepsis.
Bilister, der har prøvet at køre i en elbil, er mere positive over for teknologien. Næsten halvdelen af denne gruppe (48 procent) mener, at elbiler er velegnede til hverdagsbrug. Og 49 procent ser dem som fremtidens transportform.
Trods den øgede interesse er der stadig bekymringer om prisen på elbiler. 76 procent af de adspurgte bilister, der har erfaring med elbiler, mener, at de er for dyre.
Derudover er der usikkerhed om batteriernes levetid og holdbarhed. 70 procent af bilisterne anser batterierne i elbiler som noget usikkert. Og 61 procent mener, at teknologien endnu ikke er moden.
Undersøgelsen viser dog også, at holdningerne til elbiler er ved at ændre sig. I 2024 anså 80 procent af bilisterne batteriet for at være en usikkerhedsfaktor, mens dette tal i 2025 er faldet til 77 procent.
Undersøgelsen afslører også, at der er begrænset viden om batteriers levetid. 58 procent af bilisterne mener, at forbrændingsmotorer holder længere end elbiler. Gentagne undersøgelser har vist, at elbilerne bliver bedre. Men på nogle punkter halter de stadig bagefter især dieselbilen. Læs mere om det her.
Mange bilister svarer i den tyske undersøgelse, at de overvejer at købe en elbil, men at de tøver på grund af bekymringer om rækkevidde, infrastruktur og opladningstid.
Bilister, der vælger en elbil, gør det ofte af miljøhensyn eller fordi de er interesseret i “ny teknologi”. Men elbilen er ingen ny opfindelse. Faktisk var Skodas første elbil en ølvogn fra 1930’erne. Så den forklaring er ikke gangbar og har aldrig været det.
Undersøgelsen tyder på, at det primært er de såkaldte “first movers”, der er åbne over for ny teknologi, som driver salget af elbiler.