Annonce:

Nye Fisker Ocean kan skrottes – umulige at forsikre

Fisker Inc.’s skæbne hænger nu i så tynd en tråd, at bilerne kan skrottes ved selv mindre skader. Samtidig nægter forsikringselskaber at tegne kasko-policer.

Annonce:

Fisker Inc. har længe levet i usikkerhed. Og det blev kun værre af, at mærket i midten af juni søgte konkursbeskyttelse i USA.

Nu er bilerne så lidt værd, at de selv med mindre skader erklæres totalskadet. Boosted har tidligere fortalt, hvordan en Fisker Ocean-ejer fik udbetalt erstatning for en bil med en bule i døren. Læs mere om det her.

I både Sverige og Norge er forsikringsselskaberne nu så bange for bilmærkets skæbne, at man ikke længere tør tilbyde ejerne kaskoforsikringer. Det skyldes bl.a. manglen på reservedele, siger selskaberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Fiskers biler sælges nu på det norske marked med en advarsel til bilkøberne om, at det formentlig ikke vil være muligt at få fat i reservedele.

LÆS OGSÅ: Sådan ser Fisker Inc.’s forladte forretning i Danmark

Konsekvensen er, at selv mindre skader kan blive meget dyre, hvis der ikke er reservedele, siger Ellen Paulsen, kommunikationschef i IF i Norge, til Motor.

I denne uge er det kommet frem, at Fisker har solgt godt ud i lagerbeholdningen af biler fra sidste år. En og samme køber har på det nærmeste fået foræret over 3.200 biler.

I skifteretten sagde Fisker Inc.’s advokat, før aftalen med køberen blev bekræftet, at bilmærket er klar til at lukke, når alle aktiver er solgt fra. Tilbage står kreditorer og slås om krav på svimlende 8,6 milliarder kroner. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!



Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også