Efter massiv kritik og trafikale problemer på motorvej E18 tillader Norge nu igen elbiler i busbanerne. Det sker dog med et nyt krav om mindst to personer i bilen.
Norge tager nu et skridt tilbage i sagen om elbiler i busbaner.
Efter massiv utilfredshed blandt bilister genåbner myndighederne for, at elbiler kan køre i busbanerne på en del af motorvej E18.
Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Den nye ordning er et resultat af de trafikale udfordringer, som opstod, da adgangen for elbiler blev lukket i sommeren 2024.
Mange pendlere på vej mod Oslo oplevede markant længere rejsetid.
Derfor må elbiler nu igen benytte de særlige busbaner. Det kræver dog, at der er mindst to personer i bilen. Ændringen gælder i første omgang på strækningen fra Holmen til Sandvika i Asker og Bærum.
Den norske myndighed, Statens Vegvesen, beskriver tiltaget som et pilotprojekt. De forventer, at det vil forbedre trafikafviklingen.
“Dette resulterer i en noget øget brug af den offentlige transportbane uden at det hindrer den offentlige transport,” skriver Statens vegvesen i en pressemeddelelse.
Nye færdselsregler for elbiler på E18
De nye regler træder i kraft, så snart de nye skilte er opsat. Arbejdet forventes at være færdigt i begyndelsen af juli.
Samtidig ændres en anden del af E18. Strækningen fra Asker til Holmen vil ikke længere være en bane for offentlig transport. Den omdannes i stedet til en vognbane for tæt trafik.
Den nye bane for tæt trafik vil være åben for både busser og tunge køretøjer. Her vil der gælde særlige hastighedsbegrænsninger.
Hastigheden bliver nedsat til 80 kilometer i timen generelt. I myldretiden mellem klokken 6 og 10 på hverdage sænkes grænsen yderligere til 60 kilometer i timen.
Beslutningen om at lukke busbanerne for elbiler skabte tidligere en del postyr. Nu håber myndighederne, at de nye justeringer kan skabe en mere glidende trafik.
Pilotprojekt kan blive udvidet
Statens vegvesen overvejer allerede at udvide ordningen. Det kan blive aktuelt at fortsætte pilotprojektet på strækningen fra Sandvika til Blommenholm.
Planlægningen af en eventuel udvidelse er startet. Myndighederne advarer dog om, at en implementering vil tage tid.
De norske erfaringer med elbilers adgang til busbaner bliver fulgt tæt i mange lande, herunder Danmark, hvor antallet af elbiler også er i kraftig vækst.
Regulering af trafikken er en konstant balancegang mellem at fremme grøn transport og sikre en effektiv afvikling af den samlede trafik. Norges nye eksperiment på E18 er et eksempel på de justeringer, der kan blive nødvendige.
Mens Norge finjusterer sine regler for elbiler, er der ikke lignende tiltag der på samme måder tilgodeser elbiler i resten af verden.
Tværtimod har en tysk elbil-ejer netop fået rettens ord for, at også han skal følge færdselsreglen, selvom han måtte føle hævet sig over alle andre ved at køre elbil i en miljøzone. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]