Annonce

Nio floppede i Danmark – nu vil CATL satse på batteriskifte igen

Kinas største batteriproducent vil købe Nio Power og satse på batteriskifte, trods tidligere fiaskoer i Danmark med både Better Place og Nios skiftestationer.

Annonce

Batteriskifte til elbiler er tidligere blevet forsøgt i Danmark, men uden succes. Først med Better Place og siden med Nio ES8, som begge blev præsenteret med store visioner om hurtige batteriskift og nem opladning.

Alligevel slog teknologien aldrig an på det danske marked. Nu er teknologien tilbage i rampelyset.

Kinesiske CATL, verdens største producent af elbilbatterier, vil købe Nios batteriskifte-selskab Nio Power.

Annonce

Ifølge Reuters har fire kilder tæt på forhandlingerne bekræftet, at CATL vil overtage flertallet af aktierne i selskabet, som i dag driver over 3.200 batteriskiftestationer på verdensplan.

Better Place og Nio fejlede med batteriskift i Danmark

Det er ikke første gang, at danske elbilkøbere har hørt om ideen om batteriskift. Allerede i starten af 2010’erne lancerede Better Place et netværk af skiftestationer i samarbejde med Renault.

Teknologien var centreret omkring Renault Fluence Z.E., men bilen havde for kort rækkevidde og for høj pris. Stationerne blev aldrig udbredt, og Better Place endte med at gå konkurs i 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere prøvede kinesiske Nio at gentage ideen med SUV’en ES8, der kom med mulighed for batteriskift på tre minutter. Men heller ikke den teknologi blev udbredt herhjemme. I stedet blev de fleste biler sendt videre til Norge.

CATL har allerede investeret milliarder i Nio Power

CATL investerede i marts over 3,5 milliarder kroner i et fælles projekt med Nio Power. Nu overvejer batterigiganten at overtage fuld kontrol med teknologien.

Hvis handlen går igennem, kan det være første skridt mod at standardisere batteriskifte i Kina og måske også i resten af verden.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det vil betyde, at elbilister kan skifte til et nyt, fuldt opladet batteri på få minutter uden at stige ud af bilen.

Nio har selv udtalt, at man i øjeblikket er i dialog med flere investorer, herunder CATL. Derudover har Nio indgået aftale med det statsejede olieselskab Siopec om at opføre 10.000 nye batteriskiftestationer – heraf 500 allerede i 2025.

Konkurrence fra hurtigladere

Samtidig bliver konkurrencen fra hurtigladere større. I Kina har både Zeekr og Huawei netop lanceret ladere med en effekt på over 1 megawatt, der kan lade en elbil op på under fem minutter.

Annonce for Auto Show

Det rejser spørgsmålet, om batteriskift stadig er relevant, når ladetiderne bliver så korte. CATL tror dog stadig på ideen og ser et potentiale i at give elbilkøbere fleksibilitet.

Man kan for eksempel købe en bil med et mindre batteri og leje et større til feriekørsel, hvis det ønskes.

Om teknologien får succes i Europa og Danmark er stadig meget uvist. Men hvis CATL overtager Nio Power, kan det give batteriskifte-konceptet ny vind i sejlene. Måske…

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?