Peugeot viser ny GTI-lakering i 2026, men den særlige Okenite White-farve kan ikke købes på almindelige Peugeot-modeller. Desværre.
Det er Peugeot 9X8, som får en ny GTI-inspireret lakering i 2026. Den markante farve Okenite White bliver lanceringsfarve på racerbilen i FIA World Endurance Championship. Men danske bilkøbere kan ikke få den på en almindelig Peugeot.
Lakeringen bliver første gang vist ved sæsonåbningen i Qatar den 28. marts 2026. Her stiller Team Peugeot TotalEnergies til start med en bil, der tydeligt trækker tråde tilbage til mærkets GTI-historie.
Farven og designet er udviklet i samarbejde mellem Peugeot Design og Peugeot Sport.
Hyldest til 205 GTI
Farvekombinationen i hvid, sort og rød er en direkte reference til den ikoniske Peugeot 205 GTI fra 1984. Og måske der dukker noget op i samme stil, når E-208 GTI lanceres?
Den nye racerlakering bygger på det, Peugeot kalder “Hypergraphs”, som fortolker de karakteristiske tre kløer i et mere moderne og dynamisk udtryk.
Ifølge Peugeot symboliserer designet fart, bevægelse og datadrevet præcision.
“Den nye lakering på Peugeot 9X8 er endnu et stærkt bevis på det tætte og kreative samarbejde mellem Peugeot Design og Peugeot Sport.”
“De karakteristiske Hypergraphs fortolker de ikoniske tre kløer i et moderne og dynamisk udtryk, understøttet af en farvesammensætning, der viderefører arven fra Peugeot GTI,” fortæller Matthias Hossann, Head of Design hos Peugeot.
Peugeot bruger altså motorsporten som udstillingsvindue for designretningen.
“Den nye lakering på Peugeot 9X8 illustrerer perfekt mærkets ambition om at føre GTI-arven videre og forene historien med nutidens teknologi,” fortæller Alain Favey, CEO for Peugeot.

Motorsport som udstillingsvindue
Peugeot 9X8 deltager i FIA World Endurance Championship, hvor mærket bruger serien som teknologisk udviklingsplatform.
Selvom farven vækker opsigt, er det altså ikke en færdig speciallak, danske kunder kan krydse af på ekstraudstyrslisten. Den forbliver foreløbigt forbeholdt racerbanen.
Se og hør den her:


