Kalderen siger sommer. Men de seneste par dage har metrologerne varslet alt fra skybrud til torden. Men hvad så med elbilen – må du lade den op?
Når et tordenvejr ruller ind, er der en klar anbefaling fra 2 eksperter; opladning af din elbil bør stoppes.
Det gælder uanset, om du lader ved en offentlig ladestander eller derhjemme. Risikoen for skader er for stor.
Selvom moderne ladestandere er godt beskyttede, er naturens kræfter uforudsigelige. Det bekræfter den tekniske leder for opladning hos Circle K.
Lars Bjørnå fra Circle K er ikke i tvivl.
– Der er store kræfter i lyn og torden, siger han.
Han forklarer, at deres ladestandere er sikret mod overspænding. Men det er ingen absolut garanti mod de voldsomme energimængder i et lyn.
– Jeg anbefaler derfor, at man afbryder opladningen, når der er torden og lyn, lyder hans råd, som energiselskabet deler på sin hjemmeside.
Risiko ved opladning hjemme i carporten
Den samme forsigtighed gælder for opladning hjemme i privaten. Hjemmeladere skal ifølge loven have indbygget overspændingsbeskyttelse. Det giver en grundlæggende sikkerhed for bilejeren.
Men den beskyttelse kan blive overvældet. Et lynnedslag i nærheden kan sende en så kraftig strømpuls gennem elnettet, at elektronikken i bilen kan tage skade.
Formanden for den norske elbilforening Christina Bu er enig i den vurdering. Hun anbefaler den mest simple løsning.
– Det bedste man kan gøre er at være forsigtig og undgå at oplade (i tordenvejr, red.), siger hun i en pressemeddelelse.
Mange elbil-ejere bruger en app til at styre opladningen. Men at trykke “stop” på mobiltelefonen er ikke nok til at sikre bilen.
Det er afgørende at afbryde forbindelsen fysisk.
– Det er vigtigt, at du fysisk fjerner ladekablet fra elbilen og ladeboksen, understreger Bu.
Den eneste sikre løsning i tordenvejr
Den største risiko opstår, når man oplader fra en almindelig stikkontakt. Det kan være i et sommerhus eller på besøg hos familie, hvor der ikke er en ladeboks.
De stikkontakter har typisk ikke samme beskyttelse.
– En almindelig stikkontakt har ikke nødvendigvis den samme overspændingsbeskyttelse som en ladeboks. Derfor skal du være ekstra forsigtig,” forklarer Bu.
Konklusionen fra eksperterne er derfor enslydende. Den sikreste handling i tordenvejr er at afkoble elbilen fuldstændigt. Træk stikket ud af både bilen og ladeenheden.
Bare fordi man som bilist og elbil-ejer tager sine forholdsregler, er man dog ikke sikret mod fejl. Det har Boosted adskillige gange kunnet dokumentere.
Boosted har også hørt fra ejere af eksempelvis hybriddrevne Audi-ejere, der var godt trætte af, at de slet ikke måtte lade deres biler op.
Hos de tyske bilmærke havde man nemlig fundet en fejl på batteripakkerne i bilerne. Fejl som betød, at bilerne risikerede at futte af.
Nogenlunde samtidig fik omkring 6.000 danske Audi-ejere besked på, at de ikke måtte lade deres rene elbiler op til mere end 80 procent af batterierne kapacitet. Også på grund af fejl på batterierne.
Hos Jaguar er man endda gået så langt som til at købe flere tusinde elbiler med problematiske batteripakker tilbage. Bl.a. fordi flere af elbilerne rent faktisk brød i brand.
Importøren i Danmark nægter dog, at fejlene, som var og er på de tilbagekøbte biler, også er tilstede på de danske veje. Boosted kan dog dokumentere, at fejlene er i bl.a. Norge.


