Annonce:

Læserbil: Rocket Bunny AMG

På AMG-værket i Affalterbach bygger de nogle biler, der er skabt til at blive brugt. Men havde de mon overvejet, at en dansker kunne finde på at lave en driftbil ud af deres potente C63 AMG? Vi tvivler! Her skal du møde Boosteds egen Martin ‘Pyramidens’ Rocket Bunny AMG.

Det er begrænset med motorsportsdele til en C63 AMG, så derfor har Pyra og hans gutter været meget kreative. Rocket Bunny kittet er fra en Subaru Impreza, som har fået små 100 timers tilpasning. Derefter er der lavet støbeforme af alle karosseridele, så de kan laves i glasfiber let og hurtigt. Bilen har tabt sig mere end 370 kg ved at pille kabine osv. ud, og det er selvom, at der er monteret fuldt bur, der vejer godt.

Tre forskellige fælgmodeller måtte købes hjem, før de helt rigtige var der. Det er ikke let at finde nogle 18” hjul, der kan indeholde de store AMG-bremser. Det kan 7Twenty Style 49 i 9,5×18” for og 10,5×18” bag
Carbon-diffuser er lir på den fede på. Ja, det kommer til at gøre ondt, når væggen rammes, men så var den da flot indtil da
Rocket Bunny kittet findes ikke til en AMG – det gør det nu efter små 100 timers tilpasning af et Subaru Impreza Rocket Bunny kit
Russerne er vilde med AMG, så derfor var der allerede lavet en ducktail-spoiler til C63’eren derovre

Ulempen ved at bygge en bil, der ikke er andre af i driftsporten, er, at der ikke findes nogle bolt-on dele. Undervognen fra Bilstein var selvfølgelig til modellen, men styretøjet og den ekstra styrevinkel har krævet mange timer i værkstedet. Når man leger med bilens hjulgeometri, er der sindssygt mange faktorer, der spiller ind, men nu kan AMG’eren dreje hele 57 grader uden at låse, så det må siges at være okay!

Lyden fra den tyske v8 AMG-motor i begrænseren er som ingen andre på banen – ekstremt rå
Bilstein-undervognen er kræs for kendere med en masse justeringsmuligheder
Ekstra styrevinkel er et must til drifting. Her har gutterne selv designet et kit, som kan dreje hjulene ud i 57 grader

For at deltage i professionel drifting er der en lang række sikkerhedskrav, som skal opfyldes. Og det giver god mening – det er jo for ens eget bedste. Bilen har fået komplet bur efter alle forskrifter, store Sabelt stole og 6-punkts H-seler. Der er et permanent brandslukningsanlæg monteret med dyser i motorrummet, og så er der en håndholdt brandslukker, hvis uheldet skulle være ude. Også alle vinduer er skiftet fra glas til Lexan, som ikke kan splintre ved uheld. Faktisk så er sikkerhedsdelen en af de største poster på en racerbil, der bygges fra bunden.

Sabelt stole og 6-punkts seler er en vigtig del i kampen for at holde chauffør og passager i god behold
Fuldt bur i sømløse, koldtrukne rør. Hele kabinen er efterfølgende autolakeret i koksmetal
Den håndholdte brandslukker sidder i et quick-release beslag, så den hurtigt kan tages ud af bilen
Det kræver lidt mandetimer at omdanne en AMG-gadebil til en hårdkogt drifter og er ikke ligefrem et enmandsjob. Bilen ejes og køres af vores chefredaktør, Martin Pyramiden, men det er alle gutternes fortjeneste, at den er klar i dag!
M156 AMG-motoren er på 6,3 liter fordelt på otte cylindre. Motoren har fået longtube headers og komplet ny motorstyring fra MaxxECU. Den er mappet ind på Panta Racing Fuel, som giver nogle fede egenskaber. I skrivende stund er motoren ikke helt færdigmappet, men de 600 hk på sug er rundet
Det er ikke forbudt at være nørd – derfor har Martin Pyra allieret sig med KK Autoteknik lige nord for Skive, som har monteret en MaxxECU Pro motorstyring og en ECU Master PMU. De to arbejder sammen via CAN-BUS, og det gør, at bilen har et minimalt antal ledninger trods de mange funktioner. Det er skønt med gadgets i bilen!
MaxxECU Pro styringen sender data via Bluetooth til den indbyggede 10” tablet og kan konfigureres direkte på skærmen
ECU Master Power Management Unit er et CAN-BUS styret mega smart system, der klarer alle funktioner i bilen uden et eneste relæ eller sikring

TEKNIKKEN

  • Motor: Mercedes M156 AMG 6,3-liters V8 • Friedrich Motorsport longtube headers • K&N luftfiltre • alle væsker fra Payback Lubricants • MaxxECU Pro styring • Panta Racing Fuel
  • Gearkasse og drivline: Selvlavet adapterplade mellem motor og BMW 530d manuel gearkasse • SD Performance gearskifte • selvlavet svinghjul til Tilton twinplate kobling • Kleemann 2-vejs spær
  • Undervogn: Bilstein Clubsport undervogn • selvlavet kit til forøget styrevinkel
  • Bremser: Originale AMG bremser for og bag • ekstra AMG kaliber på hvert baghjul til håndbremse
  • Fælge og dæk: 7Twenty Style 49 fælge i 9,5×18” for og 10,5×18” bag • Westlake semislicks dæk i 265/35-18
  • Karosseri: Rocket Bunny kit fra Subaru Impreza ombygget og tilpasset • lakeret i AMG silver •kulfiber diffuser bag • kulfiber spejlkapper
  • Kabine: Alt unødvendigt er strippet ud • Sweet MFG sammenklappelig ratstamme med snapoff • Tilton koblingspedal • OBP håndbremse •10” tablet til dashboard • Sabelt sæder og seler • kabine lakeret i koksgrå metal
  • Bilstereo: Motorlyden
  • Præstationer: Mangler stadig at blive mappet færdig efter sidste modifikationer, men 600 hk er nået
  • Tak til: Alle drengene for den store hjælp hver torsdag til skrueaften • familien for den store støtte • KK Autoteknik • Faaborg Midtfyn Entrepenøren • Autopolstrer.dk • Payback Lubricants Danmark • Panta Race Fuel • Rosengaard Auto • Lindegaard Andreasen, tømrer og maler • SD Performance • Holt Media • RMC Motor • BrygSelv.dk

 

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler