Annonce

Lækage afslører Tesla Model Y L med 455 hestekræfter

En ny, større og kraftigere Tesla Model Y er blevet afsløret før tid. Ukendte personer har lækket billeder af den nye Model Y L med 455 hk.

Annonce

En ny og større udgave af Tesla Model Y er på vej. Det afslører et større læk direkte fra Tesla.

Indtil videre ukendte personer har formået at offentliggøre dokumenter og billeder, som afslører næsten alt om den nye Tesla Model Y L.

Bilen bliver ikke bare markant større. Den får også flere hestekræfter. 12 styk for at være helt præcis, så den samlede ydelse lander på 455 hestekræfter.

Annonce

Oplysningerne om bilen kommer fra dokumenter indsendt til det kinesiske ministerium for industri og informationsteknologi (MIIT).

Det skriver blandt andre mediet Electric-vehicles. Dokumenterne afslører en række detaljer om den nye model.

Den nye version er 186 millimeter længere og 44 millimeter højere end den nuværende Model Y. Akselafstanden er desuden forlænget med 150 millimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Model Y L får også en opgradering af motorkraften. Mens den almindelige fem-personers Model Y yder 443 hestekræfter, vil den nye version tilbyde 455 hestekræfter.

Den ekstra effekt skal kompensere for den øgede vægt, som følger med den større størrelse.

Ukendt sædekonfiguration og nye “kaptajnstole

Lækkede billeder viser, at den anden sæderække vil have såkaldte kaptajnstole. Det er to separate, mere luksuriøse sæder. Det tyder på, at bilen som udgangspunkt bliver en seks-personers model.

Artiklen fortsætter efter dette:

Ifølge mediet Teslarati vil Model Y L også få en ny spoiler og nye sæder. Der er også rygter om en ny guldfarvet lakering.

Tesla har tidligere antydet, at en syv-personers version af Model Y er på vej. Men baseret på dokumenterne fra MIIT er det ikke den udgave, der er tale om her.

Der spekuleres i, om Tesla planlægger at tilbyde både en seks- og syv-personers variant af den forlængede Model Y.

Annonce for Auto Show

En anden mulighed er, at de vil beholde den tidligere løsning med to mindre sæder bagi i standardversionen.

Den nye model forventes at blive lanceret i Kina til efteråret. En nordamerikansk debut forventes kort efter. Der er dog ingen meldinger om en europæisk lancering. Endnu.

Tesla Model Y L er tænkt som global model

Internt hos Tesla antyder kildekoden, at Model Y L er tænkt som en global model. Med lækagen af de mange detaljer ser det ud til, at lanceringen af den nye og mere rummelige Tesla-model nærmer sig hurtigt.

Den nuværende Model Y har ikke været på markedet længe. Og selvom bilen på mange punkter er bedre end den gamle, har mange journalister allerede sagt, at bilen i sig selv ikke kan redde Tesla salg.


Og dog. For i Norge tyder det ifølge norsk TV2 på, at bilen allerede nu bliver den mest solgte bil overhovedet i løbet af 2025.

Boosted kan i øvrigt fortælle, at Tesla i Danmark har skåret to modeller ud af programmet. Spørgsmålet er nu, om de overhovedet kommer tilbage.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?