Annonce:

Kvinde snød sig til benzin for 190.000 kroner

På en utrolig simpel måde lykkedes det 45-årige Dawn Thompson at snyde sig til benzin for hele 190.000 kroner på en tankstation i den amerikanske delstat Nebraska.

Besøg vores annoncør:

Den 45-årige kvinde, Dawn Thompson, troede formentlig, at hun havde fundet verdens fedeste fidus.

I første omgang lykkedes det da også for den amerikanske kvinde at hente benzin til en værdi af næsten 28.000 dollar, svarende til 190.000 danske kroner, uden at betale for det.

Ifølge politiet udnyttede kvinden en fejl ved benzinstanderne. En fejl som var opstået efter en softwareopdatering af styresystemerne i selve tankstanderne.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Det skriver lokalmediet 1011 Now.

LÆS OGSÅ: Bilister kan måske få erstatning efter ulovlig politi-metode

Den 45-årige Dawn Thompson havde på en eller anden måde regnet ud, at hun kunne bruge et såkaldt ‘reward card’, som tankstationen uddelte til sine mest loyale kunder, igen og igen. Og igen.

Det eneste, hun skulle gøre, var at føre kortet hen over selve kortlæseren to gange lige efter hinanden. Det fik benzinstanderens demo-indstilling frem.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Og på den måde kunne Dawn Thompson tanke uden at betale. Noget hun ifølge tankstationens personale og senere politiet benyttede sig af i et halvt år, før svindlen blev opdaget.

Men den 45-årige fortalte også mindst én anden kvinde om fidusen. I fællesskab fik de to lænset tankstationen for de mange liter benzin.

LÆS OGSÅ: 11-årig stoppet på motorvej i BMW med falske nummerplader

Mere efter annoncerne:
Mere herunder:

Sikkerhedsbristen i tankstationens systemer blev lukket i juni sidste år. Det var dog først den 6. marts i år, at Thompson blev anholdt og sigtet i sagen.

Men det underlige ved historien stopper ikke der. For den 45-årige kvinde fik kortet for at være en ‘god’ kunde.

Hun købte det angiveligt af en mand som del af betaling for noget gammel gæld. Mandens side af sagen er dog umulig at få. Han døde nemlig tilbage i januar måned.

Læs mere om politiets arbejde både herhjemme og i udlandet lige her

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler