Nye tal, som kortlægger den europæiske bestand af personbiler, slår ifølge De Danske Bilimportører fast, at personbilen er kommet for at blive.
Der kører lige knap 2,8 millioner personbiler rundt med danske nummerplader på. Det er dog en dråbe i havet i forhold til den samlede bestand af personbiler.
I hvert fald hvis man ser på EU som helhed. Det slår tal fra de europæiske bilproducenternes organisation ACEA fast.
Det skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Dansk direktør nægter at beklage løgn om elbiler
Ifølge den danske interesseorganisation understreger bestanddelen af personbiler, der allerede har rundet 252 millioner i Europa, at personbilen ikke er på vej i graven.
– I dag er der mange måder at have bil på – man kan fx både dele, leje og eje. Det handler om mobilitet, og her er bilen et vigtigt element, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Ser man på drivmidlet, er det stadig benzinbilerne, der dominerer på de europæiske veje. Men mens benzinbilen i Danmark udgør hele 61,7 procent, er det på EU-basis nede på 50,6 procent.
Herefter kommer dieselbilen med 40 procent. Mens de rene elbiler udgør 1,2 procent af den samlede vognpark. Hybriderne sidder på 3 procent. Plugin-hybriderne følger med 1 procent af markedet og ‘resten’ – så som brint- og gasbiler – sidder på 3,3 procent.