Annonce:

Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen

Besøg vores annoncør:

Den 30. juni vil FDM Jyllandsringen ved Silkeborg være vært for den første danske udgave af Porsche Festival samt Sportscar Together Day, et event, der samler bilentusiaster til en dag fyldt med motorsport, udstillinger og underholdning.

Hvis man interesserer sig for sportsvogne og motorsport, er denne dag et must. Banen vil blive indtaget af racerbiler fra Porsche Carrera Cup Scandinavia og Porsche Sprint Challenge Scandinavia, mens områderne udenfor fyldes med udstillinger af klassiske Porsche-modeller, biltræf og familievenlige aktiviteter. En scene med forskellige underholdende indslag vil også være til stede.

Værterne for festivalen, bilentusiasterne Felix Smith og Henrik Dreboldt, vil underholde med interviews, og Christian Grau, Nils-Petter Bro og Anders Richter fra Bilklubben Podcast vil levere et liveshow.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Festivalens gæster kan følge med i løbene fra tribunerne og opleve udstillingen af spektakulære racerbiler fra Porsche-museet samt et udvalg af turbomodeller i anledning af 50-året for den ikoniske 911 Turbo.

For dem, der har brug for en pause, vil der være hang-out-områder med boder, der sælger mad og drikke. Porsche Lifestyle Shop tilbyder også et udvalg af merchandise og livsstilsprodukter til alle aldre.

LÆS OGSÅ: Kevin indrømmer: Lortesituation med lort på

For de mest dedikerede fans er der mulighed for at prøve kræfter med racerbanens sving i egen sportsvogn. Porsche Danmark afholder en afdeling af trackday-konceptet Porsche On Track den 29.-30. juni, hvor deltagerne kan forbedre deres færdigheder under vejledning af tidligere racerkører Christina Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

PR- og marketingchef hos Porsche Danmark, Katrine Bleeg, udtaler: “Vi er enormt begejstrede over at afholde den første Porsche Festival i Danmark, som vi kombinerer med, at Porsche Carrera Cup Scandinavia kommer til Danmark for første gang siden 2011.

Dermed bliver Porsche Festival en unik blanding af motorsport, Porsche-historie, traditionelt dækspark, underholdning og frem for alt hyggeligt samvær mellem passionerede sportsvognsfans i alle aldre. Hvis man ikke allerede er inkarneret Porsche-fan, så tør vi næsten godt love, at man er det, når man har været til Porsche Festival.”

I forbindelse med Porsche Festival afholdes også Sportscar Together Day, et træf for alle sportsvogne. Denne del af arrangementet afholdes uden for FDM Jyllandsringens område og er gratis for alle, uanset om man kommer med eller uden sportsvogn.

Mere efter annoncerne:
Mere herunder:

Porsche Festival og Sportscar Together Day finder sted søndag den 30. juni. Arrangementet starter klokken 10.00 og slutter klokken 17.00.

Billetter kan købes i forsalg online i Porsche Shop, hvor man også kan tilkøbe adgang til Porsche Loungen med VIP-tribune, snacks og frokost. Der vil også være en eksklusiv Porsche Talk med Christina Nielsen i loungen. FDM-medlemmer kan købe billetter til medlemspris i FDM Shop.

Mere information her!

  • Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen
  • Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen
  • Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen
  • Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen
  • Kom til Porsche Festival på FDM Jyllandsringen

Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler