Klumme: “Kan vi snart få gjort op med parkeringsmafiaen”?

Er det blevet for voldsomt med kommunernes og de private selskabers hetz mod danske bilister? Det spørger Jan Juhl om i denne klumme.

Annonce

“Som bilist i København, hvor jeg arbejder, oplever jeg desværre lidt for ofte at få en parkeringsafgift. Nogle gange har jeg glemt at stille skiven, og nogle gange har jeg taget fejl af skiltningen – men andre gange får jeg en helt urimelig afgift for at holde “skævt i P-båsen” eller andre lignende mærkværdige situationer. Men jeg parkerer aldrig, hvor det generer trafik, gående, cyklister eller andre.

Senest har et privat P-selskab givet mig en bøde, fordi det ene hjul ragede ca. 3 cm udenfor de hvide streger i en meget smal p-bås. Det skal siges, at min bil er ret bred, og jeg er lidt øm over mine fælge, så jeg har nok parkeret ca. 10 cm fra kantstenen og dermed altså 3 cm udenfor de hvide streger mod vejen.

Men kan det virkelig være rigtigt, at vi skal acceptere parkeringsbetaling alle steder, og samtidig så voldsom en begrænsning i tiden, man må parkere – hvis man overhovedet må?

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Klumme – elbilen redder ingen – tværtimod

Desuden er der sket en ekstrem skævvridning, da elbilsejere må holde alle steder gratis. De har endda i forvejen sparet mange penge i både registreringsafgift, grøn afgift, strømafgift mv. Jeg bliver så provokeret af, at private selskaber lukrerer på parkering i så stor en grad. Og at de samtidig er så nidkære, at fornuften i færdselsloven for længst er overtrådt.

Det forholder sig jo sådan, at de private P-selskaber opkræver et månedligt fee for at passe pladsen, mens P-afgifterne går til ejerne af området. Det vil sige ejendommens ejere – typisk store boligselskaber, pensionskasser og andre ejendomsinvestorer. Hvert år kan et område sagtens indbringe et millionbeløb i afgifter til disse selskaber, og det samme er jo gældende for kommunerne – de tager bare ‘kun’ 510 kr. fremfor 850 kr. pr. ‘forseelse’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg synes personligt, det er på tide, at der bliver gjort op med parkeringsmafiaen og de metoder, vi tillader dem at bruge. For det har jo aldrig været hensigten i færdselsloven, at man skal have en afgift for at holde 3 cm udenfor en streg, eller at P-vagten ligger på lur og udskriver afgifter med det samme, man har parkeret”.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning – ikke Boosted-redaktionens. Du kan læse flere spændende klummer HER!

Bemærk: Ovenstående artikel er et debatindlæg.

Vil du være med?
Har du noget på hjerte om dansk bilkultur, lovstof, trafik eller bare generelt har en holdning til noget med fire hjul, som kan være interessant for andre? Så send et debatindlæg til Boosted-redaktionen på [email protected]. Eneste krav er, at du skriver i eget navn.

Flere artikler efter annoncen
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler