Kinesiske Xpeng buldrer frem – slår ny salgsrekord

Den kinesiske elbilproducent Xpeng sluttede 2024 med en markant rekord og næsten en fordobling af salget i årets sidste kvartal.

Annonce

I alt blev der leveret 91.507 biler i fjerde kvartal 2024 – en stigning på hele 96,6 procent i forhold til kvartalet før. Tallene er netop blevet offentliggjort i Xpeng Danmarks årsopgørelse.

Det er ikke kun leveringerne, der er stukket af. Omsætningen i Q4 nåede 16,11 milliarder yuan – svarende til cirka 15,24 milliarder danske kroner.

Det er en vækst på 59,4 procent fra tredje kvartal og 23,4 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Xpengs samlede omsætning i 2024 endte på 40,87 milliarder yuan – cirka 38,66 milliarder kroner. Årsbaseret er det en vækst på 33,2 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har Xpeng styrket sin profitmargin, som er øget seks kvartaler i træk.

Virksomhedens kontantbeholdning er også vokset markant. XPeng havde ved udgangen af 2024 hele 41,96 milliarder yuan i kontanter og lignende aktiver.

Altså godt 39,7 milliarder kroner. Det er over 5,67 milliarder kroner mere end i Q3.

Forventningerne til starten af 2025 er derfor høje. Xpeng regner med at levere mellem 91.000 og 93.000 biler i første kvartal, hvilket vil være en stigning på mere end 317 procent i forhold til samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Xpeng er en af de kinesiske producenter, der for alvor vinder terræn på det globale elbilmarked. I en tid hvor rivaler som Tesla kæmper med faldende markedsandele, usikkerhed og dårlig PR, oplever Xpeng eksplosiv vækst.

Flere artikler efter annoncen
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder