Boosted.dkBoosted Magazine

El-varebiler fylder mere i Danmark, men næsten seks ud af ti nye varebiler kører stadig ikke på el, og diesel er fortsat størst.

El-varebilerne vinder frem i Danmark. Men dieselmotoren slipper langt fra sit greb om erhvervslivet.

I april blev der indregistreret 2.091 nye varebiler i Danmark. Af dem kørte 855 på el, viser tal fra Bilstatistik.dk, som Mobility Denmark bruger i sin månedlige opgørelse.

Det giver en elandel på 40,9 procent. På papiret er det et stærkt tal, og antallet af nye el-varebiler er steget 66 procent sammenlignet med april sidste år.

Men samme regnestykke viser også bagsiden. Næsten seks ud af ti nye varebiler kører stadig ikke på el.

Diesel er stadig størst

Mobility Denmark kalder el et almindeligt drivmiddel i varebilsalget. Det er svært at være uenig i, når fire ud af ti nye varebiler er eldrevne.

Alligevel er diesel fortsat det mest populære valg blandt varebilskøberne.

Det skyldes ikke nødvendigvis manglende interesse for el. For mange håndværkere, servicevirksomheder og vognmænd handler varebilen først og fremmest om drift.

Rækkevidde, lasteevne, ladetid, trækkapacitet og adgang til opladning kan være afgørende i en travl arbejdsdag.

For kunder med faste ruter, depotopladning og bykørsel passer el-varebilen godt. For andre er diesel stadig den løsning, der giver færrest kompromiser.

Varebilsalget går frem

Selve markedet er i vækst. April bød på en fremgang på 6,1 procent i nyregistreringerne af varebiler sammenlignet med samme måned sidste år.

År til dato er varebilsmarkedet steget 7,3 procent i forhold til 2025.

Det betyder, at virksomhederne fortsat investerer i nye køretøjer. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt den grønne omstilling kan følge med behovene i erhvervslivet.

Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark, peger på, at el-varebiler bidrager positivt til lavere CO2-udledning og bedre luftkvalitet.

Men tallene viser også, at omstillingen endnu ikke er så entydig, som den kan lyde.

Lastbiler halter længere efter

Kontrasten bliver endnu tydeligere på lastbilmarkedet. I april blev der indregistreret 370 nye lastbiler i Danmark. Det er 27 færre end i april sidste år og svarer til et fald på 6,8 procent.

Kun 47 af de nye lastbiler var el-lastbiler. Det giver en elandel på 12,7 procent. Det er stort set uændret fra april 2025, hvor elandelen lå på 12,9 procent.

Dermed har elektrificeringen af lastbilerne endnu ikke fået samme fart som varebilerne.

De tungeste køretøjer fylder mest

En del af forklaringen findes i segmenterne. De tunge N3-lastbiler over 12 ton udgjorde 90,5 procent af de nye lastbiler i april. Her var elandelen 9 procent.

Til gengæld faldt elandelen blandt N2-lastbiler mellem 3,5 og 12 ton fra 69 procent sidste år til 48,6 procent i april.

Udviklingen viser, at el kan fungere i dele af erhvervstransporten, men at de tungeste opgaver fortsat er svære at elektrificere bredt.

EU-Parlamentet har vedtaget et regelsæt, der lader danskere syne deres bil i Italien eller Spanien. Men det koster en række stramninger.

EU-Parlamentet har netop vedtaget en ny regel, der lader danskere få bilen synet i udlandet i lande som Italien eller Spanien.

Det er en del af en større pakke, som også strammer kontrollen med elbiler og assistent-systemer markant.

Tiltaget skal gøre det lettere for EU-borgere, der opholder sig længe væk fra hjemlandet. Man kan nu køre direkte ind i en lokal synshal under ferien og få tjekket køretøjet.

Oplysningerne kommer fra EU-Parlamentets seneste inspektionspakke, som skal ensrette sikkerheden på de europæiske veje.

Tidligere har det været et krav at vende hjem til Danmark for at få den lovpligtige godkendelse.

Et sådant syn i udlandet vil dog kun være gyldigt i seks måneder. Herefter er det et krav, at bilen bliver godkendt i en synshal i ‘hjemlandet’.

Reglen skal især hjælpe borgere, som arbejder eller holder ferie i længere perioder i andre medlemslande.

Strammere kontrol af elbiler og assistentsystemer

Den nye pakke fra EU betyder samtidig, at kontrollen ved det periodiske syn bliver betydeligt strengere. Der kommer især fokus på moderne sikkerhedsudstyr og bilens software.

Assistentsystemer og de mange sensorer i moderne biler skal nu tjekkes grundigere for fejl. Også elbiler skal gennem en mere omfattende inspektion af batterier og elektriske komponenter.

EU ønsker med det nye initiativ at sikre, at tilbagekaldelser rent faktisk bliver udført. Hvis en bil ikke har fået rettet en kendt fejl, kan den kasseres ved næste, periodiske syn.

Der er i dag store forskelle på, hvornår biler skal synes i de forskellige medlemslande. I Danmark skal en fabriksny bil synes efter fire år, mens grænsen er tre år i de fleste andre lande.

Miljøkravene bliver også skærpet, hvilket især rammer de ældre dieselbiler på vejene. Partikeludledning og NOx-værdier kommer under mikroskopet for at beskytte folkesundheden.

Myndigheder: Sådan kan bilisterne snyde

Tyske myndigheder har udtrykt bekymring for, at bilejere vil rejse til lande med mere generøse miljøgrænser.

Myndighederne frygter, at det vil skabe en form for “turistsyn” for at undgå strenge krav.

For at modvirke det står der i samme regelsæt, at syn foretaget i udlandet kun må gælde i 6 måneder ad gangen.

Det skal sikre, at alle biler i sidste ende skal leve op til kravene i det land, hvor de er indregisteret.

Den nye regel minder om den ordning, som allerede gælder for den tunge transport. Siden januar har danske vognmænd nemlig kunnet syne deres lastbiler i udlandet.

Københavns Gokart Bane lukker i 2028 efter 64 år, fordi området skal bruges til boliger – til stor sorg for brugerne.

En af Danmarks mest kendte gokartbaner har fået en slutdato.

Københavns Gokart Bane på Kraftværksvej 10 skal lukke 1. juli 2028, efter at have været en del af hovedstadens motorsportsmiljø siden 1964.

På Københavns Kommunes side om lukningen fremgår det, at banen kan bruges frem til sommeren 2028, hvorefter grunden skal fraflyttes og klargøres til byggemodning.

Børn og unge mister fast samlingssted

Københavns Gokart Bane drives af Fritidscenter Amager Strand som et kommunalt fritidstilbud.

Derudover bruges anlægget af lokale sportsforeninger, private kørere og andre gokartklubber.

For mange er banen derfor langt mere end asfalt og motorlyd. Den fungerer også som et socialt sted, hvor unge kan lære teknik, ansvar og fællesskab gennem motorsport.

På banens Facebookside skriver lederen fra Fritidscenter Amager Strand, at hverken klubben, fritidscenteret eller ledelsen har været inddraget i beslutningen.

Alle brugere inviteres til brugermøde 26. maj, hvor kommunen også ventes at deltage.

Kommunen fandt ingen ny placering

Københavns Kommune skriver, at man har undersøgt mulighederne for at finde en alternativ placering i København.

Konklusionen er, at det ikke har været muligt at finde en grund, som både er stor nok og ligger et sted, hvor støjen ikke vil genere omgivelserne.

Banen ligger på et af de arealer, som skal udvikles først. Kommunens grunde i området overdrages til By & Havn, som skal stå for byudviklingen.

Brugerne reagerer på lukningen

Lukningen har allerede skabt stærke reaktioner blandt brugerne.

“Motorsport er et fy ord her i Danmark,” skriver en bruger på Facebook og spørger, hvor man nu skal køre gokart, når alternativerne ligger langt væk?

En anden bruger kalder lukningen for anden bane på et år og peger på, at også Aarhus-området har mistet en bane. En tredje skriver, at Københavns Gokart Bane er kulturhistorie og bør fredes.

Motorsport klemt af byudvikling

Sagen rammer ned i en større konflikt mellem byudvikling og pladskrævende fritidsaktiviteter.

Gokartbaner kræver et stort areal og er svære at passe ind mellem nye boliger. Samtidig er de vigtige for børn, unge og voksne, der bruger motorsport som hobby eller indgang til teknisk interesse.

København får med Østhavnen en ny bydel, men mister samtidig et stykke levende motorsportshistorie.

Banen har to år tilbage. Derefter forsvinder et anlæg, som i mere end seks årtier har givet københavnske børn og unge adgang til motorsport midt i hovedstaden.

EU har vedtaget nye regler for kategori B-kørekortet, der hæver vægtgrænsen markant og giver dig lov til at køre tunge elbiler og autocampere.

Snart kan dit almindelige B-kørekort være meget mere værd, end det er i dag.

EU har nemlig vedtaget en historisk ændring, der hæver den tilladte totalvægt fra 3,5 tons til hele 4,25 tons.

Det betyder, at du i fremtiden kan sætte dig bag rattet i tunge elbiler, store varevogne og luksuriøse autocampere uden at skulle tage et dyrt lastbilkørekort.

De nye regler er en del af EU’s fjerde kørekortdirektiv, som blev endeligt bekræftet i oktober 2025.

Baggrunden for de nye vægtgrænser er den grønne omstilling og de tunge batterier i moderne elbiler.

For at undgå, at almindelige bilister tvinges til at tage erhvervskørekort for at køre grønt, har politikerne nu tilpasset lovgivningen.

I Holland har man allerede taget hul på fremtiden og indført de nye regler fra juli 2025.

Her må bilister med et almindeligt kørekort nu føre køretøjer på 4.250 kilogram, hvis de har haft deres kørekort i mindst to år.

En dansk implemtering ligger dog ikke lige for. Så herhjemme må bilister væbne sig med tålmodighed en rum tid endnu.

Selvom direktivet er vedtaget, har medlemslandene op til fire år, inden direktivet skal være gjort til national lovgivning.

Nye vægtgrænser for elbiler og autocampere

Den teknologiske udvikling har gjort det nødvendigt at ændre de gamle regler fra 1990’erne. Især ejere af autocampere har længe kæmpet med vægtgrænsen på 3.500 kilogram, som ofte fører til ulovlig kørsel med overlæs.

Med den nye grænse på 4.250 kilogram bliver det muligt at køre betydeligt tungere køretøjer lovligt. F

or de elektriske varianter kræves der typisk ingen ekstra prøve, så længe man har haft sit kørekort i to år.

For de autocampere med dieselmotor kan landene dog selv vælge at stille krav om et kort kursus eller en lille prøve.

Herhjemme holder Færdselsstyrelsen stadig fast i de gamle grænser indtil den endelige implementering.

Branchekilder forventer dog, at presset fra nabolandene kan fremskynde processen betydeligt i de kommende år.

I Norge, som ikke er medlem af EU og derfor ikke forpligtet til at følge reglerne, er regeringen allerede blevet bedt om gennemføre de nye regler hurtigst muligt.

Nye elbiler falder allerede for vægtgrænsen i Danmark.

De ændrede regler kommer også bilmærkerne til gode, da mange nye modeller sprænger de nuværende rammer.

I Danmark kan Mercedes for eksempel ikke tage alle varianter af den nye elektriske VLE hjem. I hvert fald ikke endnu.

Elbilen vejer med det store batteri og otte sæder ganske enkelt for meget til det nuværende B-kørekort.

Først når de nye regler træder i kraft, kan man frit vælge alt det tunge udstyr til de store person- og varevogne.

Her er de vigtigste punkter i de nye EU-regler for kørekort:

• Vægtgrænse: Hæves fra 3.500 kg til 4.250 kg for kategori B.
• Anvendelse: Gælder elbiler, brintbiler og autocampere.
• Krav: Man skal typisk have haft kørekort i mindst 2 år.
• Status: Vedtaget af EU i oktober 2025 – national indførsel på vej.

Det betyder, at dit kørekort i praksis bliver opgraderet helt gratis, når loven er fuldt indfaset. Du slipper for besværet med ekstra køretimer og prøver til kategori C1.

Det er første gang siden 2006, at EU generelt laver om på kørekort-reglerne i unionen. Og det har ikke været uden kaster undervejs.

Boosted kunne i 2025 fortælle, at EU-styret i Bruxelles måtte droppe flere forslag for at få den samlede kørekort-pakke stemt igennem

Borgerforslaget om at forbyde biler i Berlin bliver ikke til noget. Ved deadline manglede forslaget godt 35.000 underskrifter.

Politikerne i Tyskland hovedstad Berlin skal alligevel ikke tage stilling til, om bilerne i byen skal forbydes.

En folkeafstemning på området er nemlig kollapset. Inden deadline manglede folkene bag afstemningen hele 35.000 underskrifter for at komme i betragtning.

I alt havde 140.000 berlinere skrevet under på, at de ville have spørgsmålet om en bilfri by til folkeafstemning.

Men ifølge de tyske medier skal der 175.000 underskrifter til for at gøre den slags til virkelighed. Og det var der ikke ikke ved deadline den 8. maj.

Ifølge Berlin bilfris talsmand Marie Wagner skyldes de manglende underskrifter de kolde vejr. Var initativet blevet til noget, ville bilerne da også stort set forsvinde fra den tyske hovedstad.

Kun på føderale motorveje måtte der ifølge forslaget være biler. Undtagelserne var, at handicappede, politi og redningstjenester skulle have lov til at køre på andre veje i Berlin.

Alle andre skulle søge om lov til på 12 udvalgte dage at køre i deres biler.

Ifølge Berlins borgmester Kai Wegner (CDU) er det dog ikke forbud, der er behov for. Det skriver han på Instagram.

– Borgerne har sendt et klart signal: for pragmatisme, proportionssans og en transportpolitik, der tager folks hverdag alvorligt.

– Men der er ikke behov for et idelogisk forbud eller en kunstigt skabt mangel, skriver han med henvisning til den kollapsede afstemning.

Tyskerne er heller ikke kommet igennem med et forslag om ‘den reklamefrie by’. Det er de til gengæld i Amsterdam, hvor reklamer for alt fra fossilbiler til kød netop er blevet forbudt i det offentlige rum.

Men det er ikke første gang, at reklamer for benzin- og dieselbiler ryger i skammekrogen. Allerede i 2024 kunne Boosted fortælle, at den hollandske by Haag havde gjort det samme.

Endda som den første by i hele verden.

I Danmark er klistermærker på nummerplader så ulovlige, at det koster 1.000 kroner i bøde. Sådan ser myndighederne i Tjekkiet dog ikke på ‘pynten’.

At det koster 1.000 kroner i bøde at ‘udsmykke’ en dansk nummerplade, er en af Boosteds mest læste artikler nogensinde.

Men det er bestemt ikke i alle europæiske lande, at myndighederne ser lige strengt på den slags. I Tjekket er spørgsmålet nemlig noget helt ind i landets retssale.

En tjekkisk dommer har nemlig vendt tomlen nedad til politiet tolkning af, at et sort eller på anden måde farvet klistermærke henover et EU-mærkat er ulovligt.

Faktisk har Tjekkiets svar på Højesteret nu sat en tyk streg under, at et sådan klistermærke ikke er ulovligt. Og at det i hvert fald ikke gør nummerpladen ulæselig.

Ifølge lokale medier begyndte sagen, da ejeren af en bil med sådan et klistermærke blev stoppet af politiet og stukket en bøde for det.

Men den slags bøder holder ikke i retten, lyder det nu.

Højesteretsdommeren kom frem til den konklusion på flere punkter. For det første dækker klistermærket ikke selve registreringsnummeret, der ligesom i Danmark består af en kombination af tal og bogstaver.

Desuden er det i Tjekkiet hverken strafbart eller ulovligt at dækket et EU-symbol, som det på landets nummerplader, til.

I samme dom blev det understreget, at afgørelsen ikke er carte blanche til at tjekkiske bilister fremover kan gøre, som de vil med nummerpladerne på deres biler.

Præcis som i Danmark nummerpladerne, selvom bilisterne egentlig betaler i dyre domme for dem, nemlig statens ejendom.

Men i dommen står der også, at det generelt skal respekteres, hvis bilister vælger at sætte en klistermærke henover det blå EU-flag i protest.

Politiet tester nu et vildt kamerasystem, der bruger kunstig intelligens til at fælde bilister for både fart og manglende sikkerhedssele på én kilometers afstand.

En ny type fotofælde blitzer bilister på 1.000 meters afstand og gør det umuligt at nå at bremse.

Det britiske politi tester i øjeblikket det avancerede system, som har fået det frygtindgydende øgenavn “Lone Ranger”.

Teknologien er så fintfølende, at den hverken er stor eller let at få øje på for trafikanterne.

Kameraet fungerer helt uden indblanding fra betjente og kan se længere end noget andet udstyr på de britiske veje.

Ifølge bilistorganisationen RAC vil mange blive taget på sengen af den nye teknologi. Det skyldes, at de fleste tror, de er i sikkerhed, når de først har passeret en patruljevogn.

– Nogle bilister vil sikkert blive rigtig overraskede, når en fartbøde pludselig falder,” siger Pete Williams fra RAC til Daily Echo.

Han påpeger, at man ikke kan nå at reagere, når målingen sker på så lang afstand.

Systemet bruger kunstig intelligens til at automatisere overvågningen af trafikken døgnet rundt. Den indbyggede 4D-radar gør det muligt at se direkte ind i kabinen på de forbikørende biler.

Kunstig intelligens bliver mere udbredt i trafikken

Det betyder, at kameraet ikke kun ser på bilens hastighed. Det afslører også lynhurtigt selesvindel og ulovlig brug af mobiltelefon bag rattet.

AI-kameraerne er placeret i både faste pæle, på trailere og i særlige politibiler. Politiet understreger, at det er underordnet, om folk føler sig overvågede, så længe de bryder loven.

I Enhland koster en fartoverskridelse som minimum 865 danske kroner samt tre point – der svarer til klip-ordningen i Danmark – i kørekortet.

De nye systemer er direkte forbundet til myndighederne, så bøden kan sendes afsted med det samme.

Kameraerne tager krystalklare billeder af både føreren og nummerpladen trods den enorme distance. Det gør det ekstremt svært at bestride en bøde i retten efterfølgende.

Selvom teknologien lige nu rulles ud i England, er tendensen global. Myndighederne søger konstant efter nye måder at automatisere bødeudskrivningen på.

Det er dog ikke kun i England, at bilisterne skal vænne sig til mere skrap overvågning. Den danske ordensmagt råder nemlig også over teknologi, der kan se meget langt ud i horisonten.

I 2021 kunne Boosted fortælle, at politiet i Danmark havde fået nye laser-fartmålere. De måler bilisters hastighed på afstande op til 1.500 meter væk fra betjentens position.

Nu strammer EU-Parlamentet grebet om bilsyn med skrappere krav til elbiler og assistentsystemer, mens tilbagekaldelser kan føre til direkte kørselsforbud.

EU strammer grebet om det fremtidige bilsyn med en række skrappere krav til både elbiler og moderne assistentsystemer.

En afstemning i EU-Parlamentet har banet vejen for de nye regler, som også rammer biler med såkaldte ‘åbne’ tilbagekaldelser.

De nye regler betyder, at bilernes sikkerhedsteknologi skal testes langt mere grundigt end før.

Det gælder især de avancerede assistentsystemer, som findes i næsten alle nye køretøjer på de danske veje.

Samtidig kommer der et langt større fokus på el- og hybridbiler.

Da de biler bliver mere almindelige, skal synshallerne nu indføre detaljerede kontroller af den elektriske drivlinje og batterierne.

For at bekæmpe manipulation med brugte biler bliver selv værkstederne, der ellers ikke har noget med syn at gøre, også ramt af de nye synsregler.

Mekanikere skal fremover rapportere bilens kilometertal hver gang, den er til reparation eller service.

Det skal gøre det sværere for svindlere at dreje kilometertælleren tilbage og den vej igennem snyde bilisterne

Tilbagekaldelser kan udløse kørselsforbud

En af de mest kritiske ændringer omhandler tilbagekaldelser fra bilproducenterne. Hvis en bil har en åben sag, som ejeren ikke har fået løst, kan bilen nu afvises ved synet.

Det kan skabe store problemer for mange bilejere i Danmark.

Boosted har flere gang, hvordan mangel på reservedele eller egentlige løsninger får tilbagekaldelser til at trække ud i månedvis.

Med de nye EU-regler risikerer en ellers fejlfri bil at få kørselsforbud. Det sker, hvis producenten ikke har en hurtig løsning klar til den specifikke model.

Miljøet får også en central rolle i de kommende inspektioner. Der indføres strammere kontrol med udledningen af nitrogenoxider og partikler fra især dieselbiler.

Målet er at få de mest forurenende køretøjer væk fra vejene eller tvunget på værksted. Den tekniske udvikling gør det muligt at måle de værdier langt mere præcist end tidligere.

Kørselsforbud ved manglende tilbagekaldelser og fejl

Selvom kravene bliver skrappere, er der punkter, hvor EU-Kommissionen ikke fik deres vilje. De ønskede et årligt syn for alle biler, der er fyldt ti år.

Den idé blev dog skrottet under de politiske forhandlinger. Det Europæiske Transportsikkerhedsråd (ESTC) udtrykker stor skuffelse over den manglende beslutning.

– Politikere støttede ikke et årligt eftersynskrav for biler over ti år gamle, på trods af beviser for, at det kunne forhindre omkring 74 dødsfald og 850 alvorlige kvæstelser hvert år, skriver organisationen om det nye regelsæt.

Som en lille trøst for bilisterne er, at EU nu vil tillade biler at blive synet i alle medlemslande. Bilister, der benytter sig af den mulighed, skal dog være opmærksom på én ting.

Syn i udlandet må kun gælde i seks måneder – herhjemme gælder et periodisk syn af dansk-indregisterede biler mindst i to år.

I Danmark er det god stil – men ikke lovpligtigt – at blinke til venstre i en rundkørsel. Andre EU-lande vender den regel helt på hovedet.

Det er i flere lande ulovligt at blinke til venstre i rundkørsler, selvom mange danske bilister gør præcis det samme for at være ‘venlige’.

Mens reglerne i Danmark ikke forbyder den slags, ser de tyske og tjekkiske myndigheder meget strengere på brugen af blinklyset.

I Tyskland er reglerne i dag helt klare og betydeligt strengere end de danske retningslinjer.

Den tyske færdselslov forbyder direkte brug af venstreblinket, når man bevæger sig ind i en almindelig rundkørsel med vigepligt.

Myndighederne i Tyskland vurderer, at det forkerte signal skaber farlige misforståelser for de ventende bilister.

Det kan, siger myndigheden længere sydpå, føre til pludselige opbremsninger eller direkte kollisioner i den tætte europæiske trafik.

I den tyske lovgivning står der således, når man oversætter det løst: “Ved indkørsel i en sådan rundkørsel er brug af blinklys ikke tilladt.”

Det eneste, der rent faktisk er efter loven, er at blinke til højre – altså på vej ud af rundkørslen.

Denne blinkfejl er fortsat meget almindelig blandt turister, der tager bilen gennem Europa.

Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis det lokale politi vælger at skrive en bøde for den forkerte tegngivning.

I Tjekkiet har myndighederne for nylig udsendt advarsler om en endnu mere kynisk udnyttelse af den forkerte måde at blinke på.

Her benytter forsikringssvindlere de uklare signaler til at fremprovokere planlagte trafikulykker.

Metoden går ud på at vente på en bilist, der blinker utydeligt eller for sent i rundkørslen. Svindleren accelererer derefter ind i bilen for at få det til at se ud som om, den anden part er skyldig.

Ifølge Autozive er rundkørsler det sted den type kriminelle oftest slår til.

Det er dog ikke kun i Tjekkiet, at den slags svindel er udbredt. Det samme kan politiet i Polen konstatere.

Den vane, som mange danskere har tillagt sig for at hjælpe andre, kan derfor være direkte farlig på udenlandsk asfalt.

Debatten, om hvorvidt man skal blinke til venstre eller ej, fortsætter dog også herhjemme, hvor nogle mener, at det øger overblikket for andre i trafikken.

Andre fastholder, at det kun bidrager til forvirring og potentielle uheld.

Sådan blinker du korrekt på danske veje

Man skal også være opmærksom på, at reglerne for blinklys varierer afhængigt af vejtypen.

Mange ved for eksempel ikke, hvornår det er et lovkrav at bruge de gule lygter ved vognbaneskift.

Vidste du i øvrigt, at du ikke skal blinke, når du skifter vejbane på almindelig vej? Det er faktisk kun et lovkrav, når du befinder dig på motorvejen.