Det var det helt rigtige at gøre, da Tyskland droppede offentlig støtte til elbiler. I hvert fald hvis man spørger halvdelen af landets bilister.
Tyskerne er splittet. Halvdelen af landets bilister synes, det var helt på sin plads, da Tysklands regering fjernede al offentlig støtte til elbiler.
Det skriver Automobilwoche.
Og endda før tid. Tysklands regering skulle i december ud i en større spareøvelse med de offentlige midler.
Og et af ofrene blev altså den massive offentlige støtte til elbiler. Den skulle ellers først være udtørret i løbet af i år. Men sidst i december fjernede Tysklands regering altså den sidste del af støtten fra den ene dag til den anden.
LÆS OGSÅ: Bilist fik regning på 142.000 kroner for at sende elbil på værksted
Kassen blev ganske enkelt smækket i, og afgiftsrabatten, der til sidst var på 3.000 euro svarende til 22.400 kroner, forsvandt helt.
Afgiftsrabatten har før været helt oppe på 6.000 euro svarende til 45.000 kroner. Noget der også er kommet danske ejere af brugte biler til gode, fordi tyskerne kunne eksportere elbilerne og beholde afgiftsrabatten allerede efter et år.
Det er dog ikke alle tyskere, der mærker, at afgiftsrabatten på elbiler er forsvundet. En række mærker – herunder Tesla – har valgt at svare igen med en nedsættelse af bilernes pris. En rabat, der svarer til den afgiftslettelse, der nu ikke længere er i Tyskland.