Honda går imod elbiler – udvikler supereffektiv V6-motor

Honda går mod strømmen af elbiler. Ny V6-hybridmotor lanceres i 2027. Japanerne lover over 30 procent bedre brændstoføkonomi uden tab af kræfter.

Annonce

I en tid, hvor mange bilmærker afvikler deres modeller med forbrændingsmotorer, kører Honda den modsatte vej.

Den japanske gigant investerer massivt i udviklingen af en helt ny V6-motor med et lille hybridsystem.

Den nye motor skal først på markedet i 2027. Men allerede nu lover japanerne en brændstoføkonomi der over 30 procent bedre end i nuværende biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Honda i en pressemeddelelse.

Satsningen er et stærkt signal om Hondas tro på, at hybridbiler med benzinmotor har en lang fremtid.

Den nye sekscylindrede motor er designet til Hondas største SUV’er og pickups i Nordamerika. Det er et segment, hvor kunderne efterspørger både trækkapacitet og effektivitet. Og ikke mindst forbrændingsmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løftet: 30 procent bedre brændstoføkonomi

Honda lover en kombination, der hidtil har været svær at opnå: Mere greb og bedre acceleration kombineret med et markant lavere brændstofforbrug.

– Med den nye V6-motor og mere effektive drivlinjer sigter vi mod at forbedre brændstoføkonomien med over 30 procent sammenlignet med nutidens benzinmodeller, skriver Honda.

Honda holder dog de præcise tal hemmelige.

Artiklen fortsætter efter dette:

Men mærket lover en “kraftfuld køreoplevelse og en motor der må trække meget.” Japanerne forventer desuden at kunne forbedre speederrespons med ‘mere end 10 procent’

Den nye hybrid-V6’er skal kunne trække tunge trailere. Og den skal kunne gøre det uden at miste sin brændstofeffektivitet.

En hybrid-strategi skabt fra bunden

Den nuværende 3,5-liters V6-motor fra Honda yder 285 hestekræfter. Den bruges i modeller som Pilot, Odyssey og Ridgeline. Den nye motor skal være mindre tørstig, men ikke tam.

Honda udvikler også nye 1,5- og 2,0-liters firecylindrede motorer til fremtidige hybridniler. Der er altså ikke noget der tyder på, at Honda dropper benzin eller diesel.


De nye motorer bliver bygget på en helt ny platform til såkaldte mellemstore biler. Den platform vil være både lettere og stivere end andet teknik, Honda før har baseret nogen gadebil på.

Går imod strømmen

Hondas massive investering i en ny benzinmotor går stik imod den generelle elbil-trend.

Annonce

Japanerne er ét af de bilmærker, der har været mest skeptiske over for at udskifte hele modelprogrammet, så det kun består af elbiler.

Deres strategi ligner nu den, som mange af konkurrenterne ved at indføre. I hvert fald trækker stadig flere bilmærker aggressive elbil-strategier i land.

Senest har Volvo meldt ud, at man holder benzinbilerne i form af hybridløsninger indtil i hvert fald 2040.

Tidligere svor mærket ellers, at der kun skulle trille elbiler af deres samlebånd senest i 2030.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er BMW et andet af de mærker, der hele tiden har holdt fast i forbrændingsmotoren.

Annonce

Tyskerne siger i dag at både kommende rækkeseksere og V8-motor vil kunne leve op til nye emissionskrav. Også her i Europa.

Også Porsche har patenteret nye V12- og W18-motorer. Om det så bliver til noget i virkelighedens verden, er et helt anden spørgsmål.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?