Hitter stadig i Danmark – mikrobiler taber intet i værdi

Mikrobiler var uhyre populære for 10-15 år siden. Og det er de stadig, viser en ny opgørelse. Bilerne taber intet i værdi, men ejerne vil ikke sælge.

Annonce

Mikrobiler hitter stadig på danske brugtbilsmarked. Årsagen skal ifølge DR findes i et bemærkelsesværdigt lavt værditab.

Modeller som VW Up, Skoda Citygo, Seat Mii, Toyota Aygo, Peugeot 107, Citroën C1, Fiat 500 og Ford Ka dominerer stadig gadebilledet, selvom flere af bilerne allerede er udgået.

Faktisk er det kun Fiat 500 der stadig produceres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I perioden fra 2007 til 2018, da mikrobilerne var på deres højeste, kunne man købe de billigste modeller for så lidt som 60.000 kroner. Det blev Ford Ka, der blev bygget på samme platform som Fiat 500, eksempelvis solgt til.

Interessen for bilerne er dog ikke forsvundet, selvom samlebåndene for længst er pillet ned. Resultatet er et brugtmarked med usædvanligt høje priser. For ejerne vil faktisk ikke af med dem. Bilerne altså.

Mirkobilerne forsvinder kun meget langsomt ud af Danmark

Normalt skal bilisterne regne med, at deres biler taber helt op til 50 procent inden for de første tre år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men i dag er værditabet for de godt nok noget ældre mikrobiler kun omkring 10 til 20 procent. Selv for otte-ti år gamle modeller er værditabet minimalt, siger markedsanalytiker Jan Lang fra BilBasen til DR.

Platformen har aktuelt 3.000 mikrobiler til salg. Mens tallet for fire år siden var 10.000. Trods populariteten, forsvinder bilerne altså også fra vejene.

Det var en ændring af registeringsafgiften, der tilbage i 2007 gjorde de små bybiler uhyre populære. For ganske mange danskere gjorde ændringen det ligefrem økonomisk attraktivt at eje en mikrobil.

Da afgiften blev udlignet i 2018, faldt interessen for at importere mikrobiler, og de forsvandt næsten fra nyvognsmarkedet. Nogle få modeller blev dog stadig solgt.

Eksempelvis holdt Mitsubishi liv den lille Spacestar helt ind til 2024. På det tidspunkt var bilen 12 år gammel, selvom den kunne bestilles fabriksny i Danmark.

Helle Aagesen fra Holstebro er tilfreds med sin Fiat 500.


– Jeg havde aldrig haft sådan en lille bil før, men den var skøn, og jeg vil ikke af med den,” siger hun til DR.

Hun i øvrigt godt tilfreds med, at set i det brede perspektiv holder en fornuftig pris på markedet. Hun håber, det vil give hende en højere byttepris, den dag bilen skal videre.

For mange danske mikrobil-ejere kan en udskiftning være tættere på, end de måske regner med. I 2026 forventer branchefolk og analytikere, at markedet vil flyde over med billigere elbiler.

EU presser nemlig bilmærkerne til at producere langt flere elbiler.

Mere efter annoncen

Også selvom bilisterne uden for Skandinavien ikke nødvendigvis vil have dem. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet