Annonce:

Ford tilbagekalder 500.000 biler med farligt gearskift

Ford tilbagekalder nu mere end en halv million eksemplarer af pickupen F-150, fordi bilen selv skifter ned til 1. gear. Og det er ikke det eneste problem.

Annonce:

Ford skal potentielt set kalibrere 552.000 udgaver af pickupen F-150 med ny software.

Der er nemlig fundet fejl på modellen, som gør, at gearkassen uventet og uden forvarsel kan skifte ned i første gear.

Det skriver de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ford har indtil videre registreret 482 ‘hændelser’, som kan relateres til det problematiske gearskift. I to af tilfældene skal personer være kommet til skade, og i et tilfælde har nedgearingen forårsaget en ulykke.

LÆS OGSÅ: Thomas vil ændre vanvidslov – “Giv bøde efter bilens værdi”

Blandt klagerne er der F-150-ejere, der skriver, at deres biler pludselig og uventet gearede ned, så de i flere tilfælde var ved at blive påkørt.

– Jeg kørte med en hastighed på 75 miles (120 km/t), da min bil skiftede ned hele fire gange. De to første gange måtte en bil bag mig ud i undvigemanøvre for at undgå et sammenstød, lyder en af de offentliggjorte klager til myndighederne.

Og det er ikke alle tilbagekaldelser med forbindelse til Ford-pickup’en i denne omgang. Fords teknikere skal også se på 159 biler fra 2021, fordi baklyset ikke virker. Det problem er opstået efter bilmærket sendte en softwareopdatering ud til bilerne.


Ford har generelt ikke haft et godt 2024 indtil videre. I hvert fald ikke når det kommer til tilbagekaldelser. Tværtimod har mærket sat en kedelig rekord i antallet af tilbagekaldelser. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også