Annonce:

Ford har solgt licensen – Escort og RS200 genopstår

Ford har solgt en licens til Boreham Motorworks, så det britiske firma kan puste nyt liv i Escort Mk.1 og RS200.

Annonce:

Boreham Motorworks har indgået en afgørende licensaftale med Ford. I hvert fald hvis man er Ford-fan.

For aftalen betyder, at Boreham Motorworks må genoplive Ford Escort Mk. 1. Og ikke bare det. For briterne må bygge en helt ny bil kaldet RS200.

Den første udgave af en ny Escort Mk. 1 får allerede premiere i år, og den skal bygges efter de originale tekniske tegninger. Aftalen indbærer desuden, at Boreham må fortsætte rækken af stelnumre, som Ford sluttede med, da Mk.1’eren gik ud af produktion i 1974.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvad angår RS200-modellen, bliver det en helt ny sag. Men ikke nuanceret i, at Boreham holder sig til både designtræk og den tekniske opsætning: altså baghjulstræk og centermotor.

LÆS OGSÅ: ‘Jeremy Clarksons’ Ferrari stjålet – youtuber fandt den

Aftalen mellem Boreham Motorworks og Ford betyder dog ikke, at der nu bare bliver spyttet Escort Mk.1’ere ud på hvert et gadehjørne. Snarere tværtimod.

Der er tale om ‘en meget begrænset produktion’, skriver parterne i en pressemeddelelse. Og meget nærmere vil de faktisk ikke komme det. I hvert fald ikke i denne omgang.

Vi ved derfor heller ikke noget om pris eller produktionsstart. På projektets officielle hjemmeside kan interesserede købere dog allerede skrive sig op til en bil. Bilerne leveres i øvrigt ‘kun’ til købere i: Europa, USA, Canada, Sydamerika, England, Asien og Mellemøsten.


Interessant nok oplyser parterne samtidig, at der kommer flere bilmodeller ud af den nye aftale. Licensen rummer ‘genoplivningen af mindst 5 andre biler’. Og der er nok at tage af fra Fords katalog af klassiske biler. Hvem vil eksempelvis ikke gerne se en Sierra Cosworth på vejene igen?

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også