BMW nægter at give op – sælger benzinbiler efter 2035

Det er både for tidligt og et knæfald for Kina kun at sælge elbiler i Europa i 2035, siger BMW’s direktør Oliver Zipse.

Annonce

BMW vil ikke være med til, at der i 2035 ikke må sælges andet end nye elbiler i Europa. Det er for tidligt, mener direktør Oliver Zipse.

I et interview til The Guardian i forbindelse med Paris Motor Show siger BMW-chefen, at det er uforsvarligt at forbyde salget af diesel- og benzinbiler.

Bl.a. fordi salget af elbiler langt fra går lige så hurtigt, som bilmærkerne var blevet lovet, da EU sidste år besluttede at forbyde nye forbrændingsmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og når det kommer til netop elbilerne, mener Zipse ikke, at der kan lappes på en efterspørgsel, der ikke er der, ved at staterne giver bilisterne penge for bilerne.

Faktisk er de offentlige tilskud, som bl.a. Tyskland har droppet, og Holland er klar til at sætte en stopper for, kun med til at skabe en ubalance i markedet. I hvert fald hvis man spørger på BMW’s chefgange.

LÆS OGSÅ: Over hver tredje tysker skifter fra elbil til benzinbil

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en deadline der ligger 10 år ude i fremtiden, mener Zipse, at intet EU-land eller land i Europa i det hele taget er klar til kun at køre med elbiler.

Desuden vil der på endnu større markeder som i Kina og USA ikke være tale om noget landsdækkende forbud mod nye forbrændingsmotorer i stil med det EU har besluttet sig for.

Det, de enkelte lande i virkeligheden burde koncentere sig om, er at få udbygget noget infrastruktur. Og det både til brint- og elbiler, mener Zipse.

I 2028 mener BMW sig i øvrigt i stand til at sende mærkets første, serieproducerede brintbil på gaden. Det sker med Toyotas hjælp. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet