Folk der kører gaderæs er “uden for rækkevidde”, siger chef

Tre blev dræbt, da to mænd ifølge politiet kørte om kap på Hillerødmotorvejen. Folk, der kører gaderæs, kan ikke nås, siger chef hos Rådet for Sikker Trafik.

Annonce

Der er ikke så meget at gøre. I hvert fald ikke for at nå folk, der kører ulovligt gaderæs i Danmark.

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, er disse typer af bilister helt ligelade.

Kampanger og opfordringer praller ganske enkelt af på dem. Det eneste, folk, der kører ulovligt gaderæs, har respekt for, er, når politiet kommer efter dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Ritzau.

LÆS OGSÅ: Elbil kostede 3 millioner kr. – nu er lille bilmærke konkurs

Den eneste effektive løsning er politiets indgriben for at få disse ekstreme trafikanter væk fra vejene, siger Kjærgaard Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I weekenden mistede tre personer livet på Hillerødmotorvejen. Politiet mener, det var fordi, to mænd kørte ulovligt om kap på strækningen.

En af dem, der mistede livet, var en 33-årig mand som ifølge politiet selv kørte med i ‘ræset’. I den forbindelse er en 24-årig mand anholdt og sigtet for vanvidskørsel og for ikke at yde hjælp i forbindelse med ulykken.

Det er ikke første gang, at personer mister livet på netop den strækning af Hillerødmotorvejen. Allerede i juli 2020 fortalte Vejdirektoratet TV 2 Kosmopol (det tidligere Lorry, red.), at fem personer havde mistet livet på strækningen i løbet af syv år.

I de efterfølgende år har endnu flere bilister mistet livet på stedet. Og i weekenden gik det altså galt igen.

Siden marts 2021 har enhver form for gaderæs i Danmark været sidestillet med vanvidskørsel. Det har allerede kostet flere bilister både kørekortet og deres biler. I juni 2023 mistede en 27-årig mand en sjælden BMW på den konto. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet