Millionær svensker bliver bilindustriens mægtigste mand

Mangemillionæren svensk-tyske Ola Källenius skal udover rollen som direktør Mercedes også være formand for sammenslutningen af europæiske bilmærker. Det gør ham til industriens mest magtfulde mand.

Annonce

Mangemillionæren og Mercedes’ svensk-tyske direktør, Ola Källenius, bliver nu den mest magtfulde person i den europæiske bilindustri.

Som ny formand for ACEA, European Automobile Manufacturers’ Association, overtager han en central position i en branche under pres.

ACEA repræsenterer flere af Europas største bilmærker, og Källenius vil spille en afgørende rolle, når bilindustrien på vores breddegrader skal konkurrere med den fra Kina og USA.

Annonce

Mercedes-chefens tid som formand begynder i 2025, hvor han skal tage fat på problemer som strammere emissionskrav og konkurrence fra især kinesiske bilmærker.

Ola Källenius, der har været administrerende direktør for Mercedes i fem år, fortsætter på den måde sin opstigning i branchen. Han erstatter Renaults topchef Luca de Meo, som har været formand for ACEA siden 2022.

Organisationen, der blev stiftet i 1991, omfatter 14 af Europas største bil- og lastbilproducenter og arbejder tæt sammen med 31 nationale brancheorganisationer. Volvo Cars og Stellantis har tidligere forladt ACEA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men skal man tro de seneste rygter, vender sidstnævnte tilbage til sammenslutningen, som koncernen forlod samme år som de Meo blev formand.

Bilindustrien står over for betydelige udfordringer. EU’s stramninger af emissionsgrænserne kan koste tusindvis af arbejdspladser samtidig med at salget af biler falder.

Derudover presser kinesiske producenter på for at få adgang til det europæiske marked, blandt andet ved at bygge flere fabrikker i EU.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Endelig skal industrien forholde sig til det forbud mod nye biler med forbrændingsmotorer, som EU vil have indført senest i 2035. Flere bilmærker, underleverandører og senest EU-medlemmer har dog krævet forbuddet fjernet igen.

– Under mit formandskab vil ACEA fokusere på at forbedre de regulatoriske betingelser for at styrke vores konkurrenceevne i den digitale og elektriske æra.

– Vi vil arbejde for en markedsdrevet omstilling i retning af at reducere industriens CO2-udledning. Og vi vil stå op for international handel, der er fri, retfærdig og regelbaseret, siger Ola Källenius i en pressemeddelelse.


En af Källenius’ prioriteter vil også være at sikre, at europæisk bilproduktion kan forblive konkurrencedygtig globalt. Bekymringen for, at produktionen flytter til Kina, er udbredt. Men Källenius forbliver optimistisk.

– Jeg er overbevist om, at bilindustrien i Europa har det, der skal til for fortsat at have succes i den globale konkurrence.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?