Fejl til 485.000 kroner lukker helt ny parkeringsplads

Trelleborg Havn lukker en ellers helt ny parkeringsplads kort efter åbningen. Årsag: én glemt byggetilladelse. Nu venter der en bøde på 485.000 kroner.

Annonce

En pinlig fejl har tvunget Trelleborg Havn i Sverige til at lukke en helt ny parkeringsplads med 70 pladser lige efter åbningen.

Årsagen er en fundamental, men tilsyneladende overset, detalje: Havnen havde glemt at søge om byggetilladelse.

Det skriver den svenske lokalavis Trelleborgs Allehanda.

Annonce

Den nye parkeringsplads med omkring 70 nye pladser åbnede for bilister i juni.

Glæden var dog kort.

Kort efter åbningen måtte parkeringspladsen evakueres for biler og lukkes ned igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Havnens chef: Vi var ikke klar over det

Ifølge havnens kommunikationschef, Petronella Ljungh, var man simpelthen ikke klar over, at der skulle en byggetilladelse til.

– De var ikke klar over, at der krævedes en byggetilladelse til et detaljeret planlagt havneområde, siger hun til den lokale avis.

Den forglemmelse fik den lokale kommune til at reagere prompte.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Kommunen kræver, at parkeringspladsen bliver tømt og lukket øjeblikkeligt. Hvis ikke havnen efterkom kravet, ville de blive idømt en stor bøde.

Truet med bøde på en halv million

Bøden, som kommunen truede med, lød på 715.302 svenske kroner. Det svarer til næsten en halv million danske kroner.

Den trussel fik havnen til at handle.


Området er nu tomt for biler. Der er sat porte op for at forhindre bilister i at køre ind. Parkeringsskiltene er også blevet fjernet.

Havnen har efterfølgende i al hast indsendt den manglende ansøgning om byggetilladelse, som nu er blevet godkendt.

Der vil dog gå yderligere fire uger, før afgørelsen formelt træder i kraft. Hvis altså der ikke kommer andet, som endnu en glemt tilladelse, i vejen.

Det betyder, at den færdigbyggede parkeringsplads kommer til at stå tom og ubrugt i mindst en måned endnu.

Mere efter annoncen

– Man kan altid være klog i bakspejlet, lyder kommentaren fra havnens kommunikationschef.

Parkeringsregler og administration er ofte en kilde til frustration for bilister. Og det er bestemt ikke kun i Sverige, at ofte rigide regler giver bilisterne grå hår.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har de danske kommuner slået alle rekorder og opkrævet 1,2 milliarder kroner i parkeringsafgifter og -bøder på et enkelt år.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?