Det er udråbt som elbilernes helt store gennembrud. Men nu viser det sig, at solid state-batterier dør for strøm efter bare 350 opladninger.
Solid State-teknologien – eller faststofbatteriet – kaldes også mirakelbatteriet til elbiler.
Men nu viser det sig, at batteriteknologien klapper sammen efter bare 350 opladninger.
Det er et hold kinesiske forskere, der i en række laboratorietest har udsat teknologien for et pres, der altså ikke var til at modstå.
Solid-state-batteriet beskrives ofte som den hellige gral for elbilerne – biltypens egentlige gennembrud. Mange eksperter forventer, at teknologien vil gøre elbilerne betydeligt lettere, sikrere og i stand til at køre markant længere end nutidens litium-ion-batterier.
Nu slår drømmen dog dybe revner efter en række alarmerende opdagelser.
Verdens to absolut største batteriproducenter, BYD og CATL, har finkæmmet teknologien bag cellerne, og i de seneste målinger opstod der en kritisk fejl.
Forskere fra Dalian Institute of Physics and Chemistry i Kina står bag den undersøgelse af energicellerne. Under laboratorietestene lagde forskerne mærke til, at materialet i batteripakkerne udviklede meget varme og brød hurtigt sammen.
Ny test afslører voldsom nedbrydning
Solid-state-batterier indeholder ikke en flydende væske, der sender ionerne frem og tilbage mellem elektroderne inde i selve batteripakkerne. I stedet benytter de et tørt, fast stof, hvilket dog i praksis kan føre til en væsentligt dårligere ledningsevne.
De kinesiske forskere forsøgte derfor at løse problemet ved at anvende såkaldte fleksible polymerer i konstruktionen. I begyndelsen gav det yderst lovende takter.
Men det varede ikke ved.
Cellerne blev under forsøget ikke udsat for nogen form for intens belastning eller ekstreme temperaturer. De blev udelukkende ladet op med en ganske moderat og skånsom opladningshastighed på 1C.
På trods af de betingelser havde superbatteriet kun 84 procent af sin oprindelige kapacitet tilbage efter de 350 opladninger. Forskerne tror dog stadig på, at holdbarheden kan forbedres.
Det kedelige resultat fra Kina er langtfra den eneste dårlige nyhed, som rammer de nye batterityper i øjeblikket. Den teknologiske omstilling viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget.
Boosted har tidligere fortalt, at en finsk virksomhed ikke bare hævder at arbejde med solid state-batterier, men at de decidrede er klar til masseproduktion.
Den allerførste test af finnernes teknologi gav i starten nogle yderst lovende resultater.
Men i en efterfølgende uvildig kontrol på VTT-forskningsinstituttet i Finland mistede battericellen pludselig sit vakuum. Det begyndte derefter at svulme voldsomt op, indtil selve den ydre cellepose til sprang.
Flere af de store konkurrenter i branchen mener da også, at det finske projekt er det rene fup. Tilbage står vejen til hurtigt opladning i masseproducerede elbiler virkelig altså stadig utrolig lang.
Omvendt hævder japansk Nissan, at man allerede i 2028 vil kunne udstyre de første gadebiler med teknologien.


