BMW tilbagekalder hypet elbil fordi den giver stød

BMW har store forventinger til det nye flagskib iX3. Men nu er tyskerne nødt til at tilbagekalde elbilen, fordi karosseriet kan give stød.

Annonce

Hvis man røre ved en BMW iX3, kan man få stød.

Derfor er BMW tvunget ud i en tilbagekaldelse, det viser data fra det tyske svar på Færdselsstyrelsen, KBA.

Fejlen, siger både BMW og de tyske myndigheder, ligger i en elektrisk defekt der er direkte forbundet til opladningen af elbilen. Karosseriet kan blive elektrisk ledende, når bilen står til opladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hverken BMW eller KBA har dog registeret, at nogle personer skal være kommet til skade i forbindelse med fejlen.

Antallet af tilbagekaldte biler er da også relativt lille. I alt mener BMW, at fejlen kan være tilstede på 145 biler globalt set. Bilerne er alle bygget i perioden fra 25. november 2025 til 20. februar 2026.

Bilerne skal nu undersøges på BMW’s egne værksteder, hvor mekanikere om nødvendigt vil udskifte den defekte del af elektronikken. BMW oplyser desuden, at man ikke vil udlevere nye iX3’ere, før problemet er løst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang, at elbiler giver de tyske bilmærker problemer. Boosted har tidligere kunnet fortælle, at flere Audi-ejere i Danmark blev bedt om ikke at lade deres el- og plugin-hybrider helt op.

Der var problemer med batteripakken, lød det fra importøren. Flere af ejerne kunne til Boosted dog fortælle, at det trak ud med at finde en løsning, selvom tilbagekaldelsen var landet i e-Boks.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet