Annonce:

Elbiler er meget dyrere at reparere end benzinbiler

Selv når bilerne er sammenligning, trækker elbil-ejerne en større regning. I hvert fald når det kommer til reperationer, viser en ny opgørelse.

Annonce:

Det er ikke uden grund, at et af verdens helt store biludlejningsfirmaer sidste år meldte ud, at man vil af med samtlige Teslaer i flåden.

De er simpelthen for dyre at reparere på. Og nu bakker en ny, dansk kortlægning fra forsikringsbranchen op.

Nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – viser, at regningen for reparationer er op til 30 procent højere for elbiler end for tilsvarende benzin- og dieselbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver brancheorganisationen Forsikring og Pension i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Populære biler i Danmark ligger helt i bund på ny liste

– Umiddelbart giver det god mening, at en ny teknologi er dyrere at reparere end den gamle velkendte, og det er også forklaringen på, at elbiler kan være dyrere at forsikre, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

Brancheorganisationen baserer opgørelsen på omkostninger til reparationer af elbiler på de danske veje i løbet af de første 10 måneder af 2023.

Analysen viser, at elbiler i gennemsnit koster 15.300 kr. at reparere, mens gennemsnitsprisen for nyere benzinbiler er 11.700 kr. Det svarer til en forskel på 30 pct.


Og det kan ikke undgå at afspejle sig i den pris, elbil-ejerne skal betale for at have deres biler forsikret, mener Pia Holm Steffensen.

– En forsikringspræmie vil naturligt afspejle, at en elbil næsten er en tredjedel dyrere at reparere, når man er så uheldig at få en skade.

– Derfor er det vigtigt, man tager en snak med sit forsikringsselskab om en forsikring, der er skræddersyet til præcis din elbil og dit kørselsbehov, lyder det fra underdirektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I det hele taget opfordrer Pia Holm Steffensen bilisterne til at overveje hele billedet – også økonomien i det – hvis en benzin/dieselbil står for udskiftning med en elbil.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også