Ejere raser: Biler døde efter OTA-opdatering fra fabrikken

Rasende ejere af Jeep Wrangler 4xe advarer: En ny software-opdatering ‘smadrer’ bilerne indefra og får dem til at gå i stå midt på motorvejen.

Annonce

Tusindvis af ejere af hybridbilen Jeep Wrangler 4xe raser, efter en ny software-opdatering har forvandlet deres biler til ubrugelige bunker af jern.

Opdateringen, der blev sendt ud fredag eftermiddag i sidste uge, får bilerne til at gå i stå – i nogle tilfælde midt på motorvejen ved hastighed op mod 112 km/t.

Det skriver det mediet The Stack.

Annonce

En lang række vrede ejere har i løbet af sidste weekend delt deres skræmmende oplevelser på sociale medier.

De advarer nu andre ejere mod at installere opdateringen. Biler, der endnu ikke har installeret den, ser ud til at fungere helt normalt.

“Det er sygt skræmmende”

Problemerne opstår, umiddelbart efter at opdateringen er blevet installeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter mister bilen pludselig al motorkraft. En række advarselslamper tænder i instrumenteringen, og en besked instruerer bilejeren om at sætte bilen i “Park”.

Når bilen først er sat i “Park”, nægter den at skifte tilbage i gear. Det efterlader ejerne strandet, ude af stand til at køre videre.

For nogle sker det, allerede inden de når at køre. Andre oplever den livsfarlige fejl, mens de er i trafikken.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

En ejer beskriver sin oplevelse i Facebook-gruppen “Jeep 4xe Enthusiasts”:

“Det skete for mig i dag… Jeg kørte 112 km/t, og den (bilen, red.) slukkede bare og bad mig om at skifte til park. Det var sygt skræmmende, skriver ejeren og fortsætter:

– Jeg fik med nød og næppe bilen ind i nødsporet… forsøgte at komme tilbage på motorvejen, men den ville ikke accelerere.


– Jeg slukkede den i et par minutter og prøvede at køre igen. Den virkede i cirka 8 kilometer, og så skete det igen.

Kritik: En “fejl”-opdatering blev sendt udw fredag eftermiddag

Sagen har udløst en storm af kritik mod Stellantis for deres håndtering af situationen.

For det første er det uforståeligt for mange, hvordan en så alvorlig fejl har kunnet slippe igennem firmaets kvalitetskontrol.

For det andet er der stor kritik af timingen.

Mere efter annoncen

Stellantis udsendte opdateringen sent fredag eftermiddag. I software-branchen er det anset for at være en kardinalsynd.

En fredags-udrulning efterlader firmaet uden et nødberedskab, der kan håndtere problemerne i weekenden.

Det har efterladt både kunder og forhandlere i et totalt kaos uden information eller hjælp.

Det stormede i forvejen hos Stellantis

Stellantis har indtil videre ikke udsendt en officiel kommentar om bilgigantens holdning til sit eget ‘fuck up’.

Den nye software-skandale er den seneste i en lang række af alvorlige problemer for den store bilkoncern.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Stellantis netop nu tvunget til at tilbagekalde over 1.000 varevogne fra Citroën og Fiat.

Den tilbagekaldelse skyldes en anden, bizar softwarefejl.

Her får fejlen varevognene til at tro, at de er personbiler, og derfor viser de en forkert og for høj hastighedsgrænse i speedometeret.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?