Fredag 13. satte Tesla prisen markant ned på en række populære modeller. Det sparkede gang i et veritabelt ‘januarudsalg’.
Fredag 13 januar rev Teslas endnu engang tæppet væk under bilmarkedet. Og denne gang tog man også brugtvognsmarkedet med ved at sætte prisen markant ned på nye biler. Med afgiftsnedsættelser helt op til 130.000 kr.
LÆS OGSÅ: 300.000 bilister bruger den – nu er populær app lukket
Og det virker. I hvert fald for Tesla. For mens andre bilmærker – heriblandt Volkswagen ikke tror, det virker at sætte prisen ned – skovler Tesla kunder ind. Sådan helt bogstavelig talt. Ifølge tal fra Danske Bilimportører blev der alene i januar indregistreret 481 nye Tesla Model Y herhjemme.
I hele 2022 blev 2.316 eksemplarer af modellen udstyret med danske nummerplader. Det skriver Børsen, der ikke mener, at Tesla taber markedsandele lige foreløbig. For selvom Ford har sat prisen ned på Mustang Mach-e, gælder det ikke i Europa. Faktisk kun i USA.
Desuden tøver de øvrige bilproducenter gevaldigt med at følge Teslas eksempel. Og som tidligere nævnt har Volkswagen helt nægtet at røre ved priserne på deres biler.