Reklame:

Drastisk fald – her knaldede politiet 83 procent færre bilister i fartkontrol

Noget tyder på at bilisterne på strækningen forstod den advarsel, politiet kom med i første omgang. 

Der bliver kørt alt for stærkt på en strækning af E45 Østjyske Motorvej  nord for krydset ved Herningmotorvejen, hvor der i øjeblikket udføres vejarbejde.

Eller det gjorde der i hvert fald lige indtil politiet i begyndelsen af ugen dukkede op for at holde øje med farten.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Mandag kørte 132 bilister i den fælde, og 37 af dem kørte så stærkt, at de måtte aflevere deres kørekort. Tirsdag var politiet så tilbage igen.

Og her var bilisternes højrefødder blevet betragteligt lettere. Faktisk kørte ‘bare’ 22 bilister for stærkt. Og af dem står kun én enkelt til at miste kørekortet betinget.

LÆS OGSÅ: Lasses nummerplade gav politiet problemer – nu er den ulovlig at bruge

– Det er politiets vurdering, at de tiltag sammen med den megen medieomtale af politiindsatsen ved vejarbejdet har medvirket til, at færre nu kører for stærkt, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Reklameblok:




Der var også kontrol på strækningen om onsdagen. Kontrollerne indledte politiet i første omgang efter henvendelse fra Vejdirektoratet.

– Bilisterne – og særligt lastbilerne – kører simpelthen for stærkt, og det skaber utryghed blandt vores vejarbejdere, lød det torsdag fra Vejdirektoratets projektchef Robin Højen i en pressemeddelelse.

 




Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Reklame:

Nyeste artikler

Reklame:

Motorsport

Husk det nu

Reklame:

Har du læst?

Gratis artikler

Har du læst?