Boosted.dkBoosted Magazine

En ny meningsmåling viser, at 49 procent af danskerne ikke vil betale ny bilafgift. Staten kan dog tjene milliarder hvert år.

Et forsøg, hvor mere end 2.000 danskere frivilligt har betalt vejafgifter – eller pr. kilometer på vejene – viser, at staten kan tjene milliarder på at indføre afgiften.

Helt konkret drejer det sig om mere end 32 milliarder om året, viser rapporten efter forsøget blev afsluttet.

Og spørger man bilisterne, er opbakningen der. Eller i hvert fald deltvist.

For mens 49 procent af danskerne er imod at betale for hver eneste kilometer, de kører på vejene, siger hver fjerde – eller helt konkret 26 procent, at de er villige til at betale pr. kilometer, hvis det mindsker trafikken i byerne.

16 procent er hverken for eller imod.

Det afslører en meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har lavet for DR.

Holdningen er den samme lige ovre på den anden side af Øresund. Her har regeringen i Stockholm også foreslået at indføre flere betalingsveje og betaling pr. kilometer på et generelt plan.

Men svenskerne siger nej tak.

Alligevel skal en arbejdsgruppe på den side af Øresund senest 1. juni 2027 have fremlagt en plan for, hvordan betalingsveje kan blive en realitet i Sverige.

– Efter årtiers forsømt vedligeholdelse skal der afprøves nye arbejdsmetoder, der giver mere infrastruktur for skatteydernes penge, siger infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (KD).

Kritikerne siger dog, at den type vejafgift vil betyde, at bilisterne betaler for de samme veje to gange.

Herhjemme har betalingsvejene det da også svært. Den daværende S-SF-R-regeringen blev i 2012 tvunget til at droppe en ellers planlagt betalingsring rundt om København.

Systemet, der skulle minde om det i London, hvor bilisterne betaler op mod 180 kroner hver dag for at køre ind i hovedstadsområdet, var og er for upopulært blandt bilisterne herhjemme.

Et lækket dokument fra Europa-Kommissionen afslører en helt ny “super-moms” på elbiler. Den gælder dog ikke nødvendigvis i Danmark.

EU vil fjerne momsen men kun på elbiler.

Alt sammen i et forsøg på at sætte tempo i den europæiske elektrificering af bilparken.

Det dristige skatteværktøj skal efter planen præsenteres officielt af Europa-Kommissionen som en central del af en ny industripakke i fjerde kvartal af 2026.

Initiativet har ifølge EV Infrastructure News fået det foreløbige arbejdsnavn “Green VAT” og skal give medlemslandene frie tøjler til at skrotte den normale momssats på grønne køretøjer.

Hovedformålet med den radikale skatteændring er at nedbringe de høje købsomkostninger, som i øjeblikket afskrækker mange traditionelle bilkøbere fra at skifte benzinbilen ud.

Med den nuværende danske momssats på 25 procent vil et fuldstændigt bortfald af momsen kunne gøre de mest populære elbiler mange tusinde kroner billigere.

Udover selve køretøjerne vil den nye EU-ramme også give medlemslandene mulighed for at fjerne momsen på tilhørende infrastruktur som private ladestandere, varmepumper og avancerede hjemmebatterier.

Det overordnede mål for unionen er at nå en samlet elektrificeringsgrad på mindst 30 procent inden udgangen af 2030.

Sideløbende med de økonomiske gulerødder til de private forbrugere lægger unionen også op til markant strengere krav for de offentlige indkøb i medlemslandene.

Det eksisterende direktiv om rene køretøjer vil således blive revideret i 2027 med krav om, at statslige flåder stort set kun må indkøbe nul-emissionsbiler.

Sådan ser EU’s fem punkter ud

I det lækkede udkast peger kommitterede embedsfolk på i alt fem kritiske hovedbarrierer, som medlemslandene aktivt skal bekæmpe for at sikre den grønne omstilling på vejene:

• Billigere elektricitet: Reducer prisforskellen mellem elektricitet og fossile brændstoffer gennem mere grøn energi fra hjemmet og øget fleksibilitet i elnettene.
• Reducerede købspriser: Sænk tærsklen for forbrugerne gennem blandt andet momsreduktioner på elbiler.
• Bedre netværk: Øge investeringer i elnet, ladestandere og havneinfrastruktur.
• Hurtigere innovation: Investér i fremtidens teknologier såsom brint, kuldioxidlagring og små modulære atomkraftværker (SMR).
• Uddannelse: Sikring af færdigheder og arbejdsstyrke i den europæiske batteri- og fremstillingsindustri.

For de danske bilkøbere er det dog langtfra sikkert, at forslaget fra Bruxelles umiddelbart udløser et voldsomt prisfald på de hjemlige salgsafdelinger lige med det samme.

EU lægger nemlig ikke op til et direkte påbud, men derimod en frivillig værktøjskasse, som de enkelte regeringer selv kan vælge at aktivere.

På Christiansborg kan det frivillige momsværktøj hurtigt udvikle sig til en stor politisk kattepine, da et totalt momsbortfald vil efterlade et gigantisk hul i den danske statskasse.

En momsfritagelse vil især gøre ondt på den danske statskassen, der i forvejen taber milliarder i manglende registreringsafgifter. En afgift som stort set alle elbiler, der er salg i herhjemme, i forvejen ikke betale, fordi de koster mindre end 419.000 kroner.

Grænsen er overført fra 2025. En politisk aftale i slutningen af året holdt nemlig elbilerne fri af en ellers planlagt stigning i registreringsafgiften.

Til gengæld tyder meget på, at den nye S-SF-R-M-regering er på vej med en anden type afgift, der kan indbringe staten 33 milliarder kroner om året.

Engelske elbil-ejere kan ikke længere køre på frihjul afgiftsmæssigt. Mens Danmark overvejer kilometerafgifter, har England allerede indført det.

Så gik den ikke længere – nu skal engelske elbil-ejere betale for at køre i deres biler.

Helt konkret har regeringen i London foreslået at indføre en kilometerbaseret afgift fra april 2028. Forslaget er dog blevet revideret flere gange, fordi det har mødt massiv kritik.

Regeringen vil bl.a. ikke længere kræve, at engelske elbil-ejere skal indberette kilometertal én gang om året. Heller ikke for nye biler, som i England er fritaget for syn de første tre år.

Men kilometerafgiften gør det alligevel markant dyrere at køre elbil.

En elbil, der kører 15.000 kilometer om året, skal der betales 2.500 danske kroner i rene afgifter for. Og efter planen stiger kilometerafgiften årligt herfra.

Første regulering er i april 2029.

For ejere af plug-in hybridbiler vil prisen være det halve, men disse køretøjer skal også betale almindelig brændstofafgifter. Labour-regeringen begrunder beslutningen med, at elbilejerene skal være med til at betale for de veje, de slider på.

Det opdaterede forslag er dog ikke gået kritikernes næse forbi. Blandt andet fordi synshallerne nu skal bruge tid på at registere, om det kilometertal, elbilerne skal regne sig frem til hvert år, også stemmer overens med det, bilerne rent faktisk køre på vejene.

Ordningen med kilometerafgiften betyder desuden, at elbil-ejerne skal installere en boks i deres biler, som registere hver eneste kilometer til aflæsning og senere afregning med staten.

Desuden er der ingen måde, elbil-ejerne kan få penge tilbage for kilometer, de alligevel ikke får kørt. Heller ikke selvom de sælger bilen videre.

Der skal ifølge regeringen i London hellere ikke være rabat på kilometerafgiften til folk uden for storbyerne, hvor bilen er mere end nødvendighed end noget andet.

– På et så afgørende tidspunkt i overgangen til elbiler bør politikerne gøre systemet enklere, mere retfærdigt og lettere at forstå.

– (De skal) ikke fortsætte med et system, hvor de grundlæggende problemer forbliver uløste, siger Vicky Edmonds fra Electric Vehicle Association England.

Herhjemme tyder meget også på, at kilometerafgiften er på vej. I hvert fald har regeringen bedt et ekspertudvalg komme med forslag til, hvordan afgifter kan løse trængselsproblemer.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, at beregninger viser, at den danske stat hvert år vil kunne tjene op mod 33 milliarder kroner på at lade bilisterne betale pr. kilometer.

Onsdag i sidste uge indført Rusland igen et eksportforbud rettet mod dieselolie. Det gjorde landet også delvist i september 2025.

Rusland indførte onsdag i sidste uge et eksportforbud mod dieselolie.

Samtidig siger regeringen, at man vil gå i gang med at importere brændstof, fordi der er akut mangel på både diesel og benzin i landet.

Det siger den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer efter, at Rusland tilbage i september 2025 indførte et lignende eksportforbud. Dengang var det dog, som Boosted også kunne fortælle, kun et delvist forbud.

Dengang var det lykkedes ukrainerne at sprænge 20 procent af raffinaderiernes kapacitet væk.

Et lille års tid senere skyldes det totale forbud Ukraines hæld til at ramme og ødelægge en række russiske raffinaderier. Blandet andet et i Moskva.

Russerne har altså selve olien. De har bare fået sværere ved at lave det om til brændstof. Angrebet, der gik udover raffinaderiet i Moskva, beskrives som det største på byen i fire år.

Ukraine angreb flere olie-lokationer i Rusland onsdag i sidste uge. Og det er noget, der sætter sig på russernes privat-økonomi.

Priserne, der dog stadig er lavere end i Danmark, er en ting. Noget andet er, at tankstationerne er nødt til at rationere deres udbud. Flere tankstationer er lukket, fordi man er løbet tør for brændstof.

Andre tankstationer forbyder kunderne at tanke mere end 20 liter benzin pr. bil.

Tilbage i begyndelsen af juni meldte russiske bilister om brændstofpriser, der eksploderede fra den ene dag til den anden.

Prisen hoppede således fra 5,60 danske kroner pr. liter i april til 6,55 danske kroner pr. liter i maj. Det svarer til en stigning på lidt over 17 procent.

En akut mangel på brændstof tvinger russiske tankstationer ud i rationeringer. Bilister må flere steder i landet ikke købe mere end 20 liter benzin pr. bil.

Russiske tankstationer forbyder bilister at købe over 20 liter benzin i flere hårdt ramte regioner i øjeblikket.

Den usædvanlige og stramme rationering har skabt en desperat situation for bilisterne, som nu må bruge timevis på at lede efter brændstof.

Selv i områder på hovedstaden Moskva er problemerne nu ifølge den finske avis Iltalehti blevet så udtalte, at mange tankstationer må holde helt lukket.

LÆS OGSÅ: Særlig diesel er udgået i Danmark, bekræfter energiselskaber

De uafhængige tankstationer, som fortsat har brændstof på lagrene, udnytter situationen til at skrue priserne voldsomt i vejret. Priserne er mange steder næsten fordoblet, hvilket svarer til et niveau på omkring seks til otte danske kroner pr. liter.

Selvom det fortsat er billigere end i Danmark, slår prisstigningerne alvorlige huller i almindelige bilisters hverdagsøkonomi. Den anspændte situation ved pumperne skaber desuden en mærkbar og udbredt utryghed hos befolkningen.

Den store usikkerhed i samfundet har fået det russiske psykologimagasin Psychologies til at bringe gode råd til bilisterne.

Psykologerne anbefaler, at man planlægger ruten grundigt og undersøger priserne på forhånd for at mindske den mentale angst.

Rationering og tomme brændstoftanke lammer infrastrukturen

– Leveringer af mad og varer bliver forsinkede, fly- og passagertrafikken bliver forstyrret, og nogle steder stiger priserne allerede.

– Alt i vores liv er så forbundet, at forstyrrelser i brændstofforsyningen ikke kan undgå at påvirke virksomheder og i sidste ende forbrugere,” skriver psykologerne.

For at overleve hverdagen har bilisterne organiseret sig i store fællesskaber på de sociale medier. Her deler de løbende informationer om, hvilke tankstationer der fortsat har brændstof på lager, og hvor køerne er kortest.

Flere familier må afsætte en hel lørdag til det store projekt, det es blevet blot at få fyldt tanken en smule op. Mange medbringer ligefrem proviant og underholdning til bilen for at kunne klare den opslidende ventetid foran standerne.

– Til sidst holdt vi i kø i 45 minutter på tankstationen – og det var hurtigt (i forhold til andre, red.), skriver en lokal bilist ifølge den finske avis.

Logistikproblemerne påvirker efterhånden også de vigtige leverancer af fødevarer samt den kollektive bustrafik i flere områder af Rusland. Russerne problemer er især blevet større, efter det er lykkes Ukraine at rammer flere af landets største raffinaderier i droneangreb.

Regeringen har bedt en såkaldt ekspertgruppe se på, hvordan vejafgifter kan blive en realitet i Danmark. Det er første skridt, siger forbrugerøkonom.

En arbejdsgruppe skal se på, hvordan regeringen får indført en ny bilafgift i Danmark.

Helt konkret skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse, at man nu vil se på, hvordan bilafgiften i Danmark helt konkret kan omlægges.

For det første på kort sigt, fordi regeringen vil gøre elbilen til et reelt alternativ ‘for alle indkomstgrupper’. Derudover skal man kigge længere ud i fremtiden.

Nye bilafgifter skal ifølge Finansministeriet også løsne op for trængslen på de danske veje. Og det, siger forbrugerøkonom til Finans Ilyas Dogru til Finans, er reelt det første skridt i retningen af den nye afgift.

En ny meningsmåling viser dog samtidig, at hele 49 procent af alle danskerne er imod sådan en afgift. Kun 26 procent af bilisterne er ifølge samme måling villige til at betale for pr. kilometer på vejene.

Regeringen har ikke sagt noget om, hvor meget en kilometer på vejene skal koste bilisterne generelt. Men Finansministeriet siger, at ‘regeringen vil følge op på ekspertgruppens anbefalinger, når den første delrapport foreligger i andet halvår 2026.’.

Beregningen fra et forsøg, hvor mere end 2.000 bilister frivilligt betalte for hver eneste kilometer, de kørte på de danske veje, viser, at staten kan tjene milliarder på vejafgifter.

Helt konkret kan der være 33 milliarder kroner at hente ved at lade bilisterne betale vejafgifter. Senest i andet halvår af 2027 skal arbejdsgruppen have fortalt regeringen, hvordan man kan omlægge afgiften.

Ligesom regeringen vil have anbefalingerne til, hvordan ‘ til en hurtigere elektrificering af lastbiler, varebiler mv.’.

Vejdirektoratet anslår omvendt, at danskerne, som det er nu, samlet set bruger 369.000 timer hvert eneste dag på at holde i kø.