Der er stadig håb for ‘Emily’ – “Flere er interesseret i at købe resterne af Saab Automobile”

NEVS – eller National Electric Vehicle Sweden – lykkedes ikke med at genrejse resterne af Saab Automobile. Men interessen for at gøre forsøget igen er, der siger direktør.

Annonce

Efter NEVS, der i august 2012 købte resterne af Saab Automobile, gik i ‘dvale’ i marts måned i år, er der kun 20 ansatte tilbage.

Direktør Nina Selander er én af de tilbageværende medarbejder. Og fra hende lyder det nu, at ‘flere er interesseret i at købe de seks Emily GT-prototyper’. En model NEVS’ ansatte nåede at udvikle og teste på bare ti måneder.

Hvem de interesserede købere er, ville direktøren dog ikke løfte sløret for. Men til Sveriges Radio siger Selander, at målet er, at Emily-projektet skal køre videre.

Annonce

Og ikke bare det. Der skal biler ud på vejene inden for det næste halvandet år.

– Vi har et par seriøse interessenter hvor målet er, at køberen skal overtage hele projektet og derefter være i stand til at afslutte bilen og få den ud på markedet inden for halvandet år, siger direktøren.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Peder på 100 år er en ‘fartbølle’ – “Jeg trykker jo bare på speederen’

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun står tilbage med et projekt, der siden NEVS’ spæde opstart på den tidligere Saab-fabrik i Trollhattan faktisk kun er blevet decimeret.

Blandt andet på grund af massive økonomiske problemer hos NEVS’ nuværende ejer, den kinesiske ejendomsmastodont Evergrande Group. Og på grund af slagsmål om rettigheder med Saab Group som stadig eksisterer i dag.

Kommer Koenigsegg mon på banen?
Hvad er Emily GT så? Jo, på bare ti måneder lykkedes det de tilbageværende, tidligere Saab-ansatte, som NEVS havde på lønningslisten, at udvikle en bil med hele fire elmotorer og en samlet ydelse på 680 hestekræfter. Bilen, siger NEVS, kan køre 1.000 kilometer på én opladning.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Og hvis du synes, den ligner en ‘ægte Saab’, er du ikke helt forkert på den. NEVS fik nemlig Saabs chefdesigner Simon Padien til at tegne Emily.

En bil selv Christian von Koenigsegg har talt i rosende vendinger om. Om Koenigsegg er blandt de interesserede købere, som Nina Selander har fortalt Sveriges Radio om, vides ikke.

Men Christian von Koenigsegg var faktisk blandt de interesserede købere, da Saab i første omgang gik konkurs tilbage i 2009. Måske han stadig er interesseret.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?