Boosted.dkBoosted Magazine

Den 1. januar 1976 blev det lovpligtigt at tage selen på, når man sidder på føresædet. 50 år senere ødelægger mange lastbilchauffører stadig deres seler for at slippe.

I Danmark har den været lovpligtig siden 1. januar 1976. Alligevel bruger mange lastbilchauffører grumspring med søm og skruer for at undgå at bruge sikkerhedsselen.

Det dokumenterer de norske myndigheder gang på gange – og længere nord på blev reglen endda først indført for 30 år siden.

– Vi ser dagligt forkert brug af sikkerhedsselen i varevogne og tung transport.

– Nogle bruger kun brystdelen af ​​selen, mens de sidder på den del, der dækker hoften.

– Det er naturligvis ikke en god løsning. Hvis den knækker, risikerer du, at den sidder fast i halsen, siger inspektør hos Statens Vegvesen Bjørn Uno Rogneby til norsk TV2. 

Problemet er da også udbredt. Tidligere har en undersøgelse fra svenske trafiksikkerhedsorganisation, NTF, vist, at hveranden lastbilchauffør ignorere selen.

Bjørn Uno Rogneby siger, at kreativiteten blandt lastbilchaufførerne er stor. Faktisk gør de stort set alt for at slippe for selen. Mange chauffører vælger også at smadre selealarmen med skruer, for at slippe for bippen eller en evig hyletone.

Formanden for Norsk Lastbilchaufførforening (NLF) er omvendt rystet over, at nogle chauffører overhovedet kan finde på den slags.

Formand Dag Nordvik, der selv har arbejdet for Volvo Trucks, siger, at selen mindsker antallet af alvorlige skader i forbindelse med trafikulykker med 60 procent.

Alligevel er chaufførerne tilsyneladende helt ligeglade. I Danmark koster en manglende sele 1.500 kroner i bøde.

Men i modsætning til mange andre forbrydelser bag rattet udløser manglende selebrug ikke et klip i det kørekort, som chaufførerne er så afhængige af.

De sorte kabler på vejene stifter alle bilister i Danmark før eller siden bekendtskab med. Men hvad betyder de egentlig? Det er der flere forklaringer på.

De ligger bare på vejen. Der sker ikke noget, hvis du kører henover de sorte kabler.

I hvert fald ikke umiddelbart.

Men hver gang, du eller andre trafikanter kører over de sorte kabler, der ofte ligger i par på vejen, deler I alligevel noget om jer selv med andre.

De sorte kabler på vejen registererer nemlig flere ting på én gang, når trafikke glider henover dem. Officielt er formålet med de såkaldte pneumatiske rør at forbedre trafikken gennem overvågning.

Både politiet, kommuner og øvrige myndigheder bruger rørerne. Eksempelvis stod Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i februar 2020 frem og fortalte, at man bruger rørerne til at overvåge bilisterne.

Helt konkret jagtede politiet på det tidspunkt de hurtigste bilister på en strækning i Slagelse. Målingerne fra kablerne fortalte og fortæller stadig ordensmagten, hvor hurtigt bilisterne kører.

Hos Vejdirektoratet, som normalvis ligger kablerne ud, bruger man også de samme målinger. Det er dog primært til at måle mængden af trafik på en given strækning.

Informationen fra kablerne bruges i vurderinger af, om fartbump, chikaner eller andre foranstaltninger er nødvendige. Det kan også være etableringen af lyskryds eller kryds generelt.

Vejdirektoratet offentliggør ikke, hvor mange af disse målinger, myndigheden laver hvert år. Men instansen oplyser, at der findes 1.600 såkaldte målestationer i Danmark.

I de tilfælde, hvor der bruges sorte kabler, vil de være forbundet til en computer i vejsiden. Computeren registrerer og gemmer data som hastighed og antallet af bilister.

Udover kablerne bruger Vejdirekoratet videooptagelser, radarmålinger eller GPS-udstyr til at tælle trafikken, for eksempel i forbindelse med for- og efteranalyser ved anlægsprojekter, oplyser myndigheden på sin hjemmeside.

Over natten fik Færdselsstyrelsen skrevet, at 10.000-vis af danske kørekort ikke er gyldige i udlandet. Nu trækker myndigheden i land, skriver medie.

Færdselsstyrelsen har ikke ret, når myndigheden giver indtryk af, at 10.000-vis af danske kørekort ikke er gyldige udlandet.

Det skrev styrelsen ellers over natten på sin hjemmeside.

Men nu trækker myndigheden altså i land igen.

– Færdselsstyrelsen har gennem nogen tid oplevet interesse for vejledning omkring kørsel med kode 148 på kørekortet i udlandet til TV2 Fyn.

Ifølge styrelsen er der tale om en opdatering af myndighedens hjemmeside. En opdatering som blev publiceret før ferien. Men som altså viser sig ikke at være korrekt alligevel.

Sagens kerne drejer sig om den såkaldte kode 148 i danske kørekort. Koden betyder, at indehaveren har taget sine mindst 7 køretimer i en bil med manuelt gear.

På den måde må indehaveren af det specifikke kørekort godt føre en bil med manuelt gear, selvom køreprøven i sidste ende blev taget i en bil med manuelt gear.

Men det er en særregel for Danmark.

Alligevel fik Færdselsstyrelsen sin fortolkning af reglerne galt i halsen. Og nu hedder det sig, at det ikke er forbudt for bilister med kode 148 i kørekortet at køre bil med manuelt gear i udlandet.

Styrelsen, der overtog ansvaret på kørekort-området fra politiet den 1. oktober 2021, har i det hele taget fået meget og højlydt kritik for sin håndtering af kørekort.

Over for Boosted er flere kørelærere stået frem med kritik af styrelsen.

Det gælder alt fra afvikling af køreprøver over ventetiden på de selvsamme prøver og urimelige gebyrer, som vækker vrede hos kørelærerne.

Ukendte gerningsmænd har stjålet alle fotofælderne i en hel by, hvor samtlige trafikkameraer blev savet over og fjernet i nattens mulm og mørke.

Ukendte gerningsmænd har stjålet alle fotofælderne i en hel by efter et målrettet og professionelt udført natligt kup.

Det oplyser det lokale politi i byen Winona i den amerikanske delstat Minnesota i et officielt opslag på Facebook.

Gerningsmændene har metodisk savet kamerapælene over helt nede ved jorden og fjernet samtlige otte fartkameraer i området.

– Politiet fandt pælene i ukrudtet i nærheden, men kameraerne var blevet fjernet, skriver politiet i Winona på det sociale medie.

Det anslås at koste cirka 30.000 kroner at erstatte hvert enkelt kamera, hvilket giver en samlet regning på 240.000 kroner for byen.

Kameraerne aflæste automatisk nummerplader og andet køretøjsdata, hvilket i forvejen havde skabt massiv modstand og kritik blandt de lokale.

Opdagelsen af tyveriet har derfor udløst stor jubel og komiske kommentarer på politiets sociale medier i stedet for reelle tips.

– Uanset hvem du mistænker, var personen på fisketur med mig, da kameraerne blev stjålet, skriver en lokal beboer spøgefuldt til ordensmagten.

– Jeg vil gerne give personen bag det en drink, lyder det fra en anden borger i kommentarfeltet.

Politiet efterforsker fortsat sagen som både groft tyveri og omfattende hærværk, Men man står foreløbigt helt uden spor af de mistænkte.

Sabotage og tyveri af fartkameraer synes at blive mere og mere almindeligt.

Selv i Danmark hvor vi her på Boosted har kunnet fortælle, at politiet har måttet opgive at finde gerningsmanden eller gerningsmændene bag noget hærværk, der ødelagde en fast fotofælde, en såkaldt stærekasse, i Esbjerg.

En anonym kilde i dækbranchen fortæller Boosted, at dæk, som især er populære på elbiler, slet ikke kan genanvendes og derfor ender som stort brændbart.

De burde kunne og skal genanvendes. I hvert fald ifølge loven.

Men en anonym kilde (hvis identitet er redaktionen bekendt, red.) fortæller til Boosted, at loven er langt fra virkeligheden, når det kommer til en række dæk, der især er populære på elbiler.

– Jeg arbejder i dækbranchen, og jeg kan se, hvordan punkterfrie og dem med støjdæmpende skum – eller begge dele – ikke bliver genanvendt.

– Dem, som står for afhentning af dæk af dæk, vil slet ikke tage de dæk med, lyder det i en mail til Boosted.

Der, hvor skoen for alvor trykker, er dog, at dækkene slet ikke bliver genanvendt, siger kilden. Det som miljølovgivning fra både Danmark og EU siger, at de skal.

Ifølge vores kilde ender dækkene i stort brændbart i stedet for at blive håndteret, som de skal. Dæk, der ikke direkte kan genanvendes, skal eksempelvis bruges til at lave energi for at erstatte fossile brændsler.

Men det sker ikke, siger vores kilde.

Kombinationen af et hurtigere slid og manglende genbrug skaber en uheldig miljømæssig cocktail. Dækkene på moderne elbiler er ofte både tungere og større end dæk på ældre biler.

Afvisningen fra indsamlerne betyder, at dækkene helt udelukkes fra det normale genanvendelseskredsløb. Hverken skum eller tætningsmasse kan skilles fra gummiet med det nuværende maskineri på fabrikkerne.

 – Så ikke nok med at elbilerne bruger kæmpe store dæk, og slider dem hurtigere end en traditionel bil, så ender dækkene i stort brændbart og bliver slet ikke genbrugt.

– Det er sgu godt nok ikke grøn omstilling i mine øjne, skriver kilden.

Boosted forsøger at få en kommentar fra dækbranchens brancheorgan, Dækbranchen Danmark.

Den tyske regering kræver, at EU dropper alle forbud mod fossilbilerne i 2035 for at sikre teknologisk frihed for bilkøberne.

Regeringen i Tyskland kræver, at EU dropper alle forbud mod fossilbilerne for at sikre bilproducenterne frihed til at vælge teknologi.

Det skriver spanske El Confidencial samt nyhedsbureauet Reuters om en række igangværende og højspændte forhandlinger i Bruxelles.

Europa-Kommissionen har allerede foreslået at sænke kravet om 100 procent reduktion af udstødningsgasser i 2035 til 90 procent.

Det åbner døren for plug-in-hybrider, biler med rækkeviddeforlængere samt biler der kører på biobrændstof og syntetiske brændstoffer.

Forbundskansler i Berling Friedrich Merz vil dog helt have fjernet alt snak om slutdatoen for benzin- og dieselmotorer.

I stedet argumenterer kansleren for en mere teknologineutral linje.

– Hvis det er op til mig, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at opnå det, vil der ikke være et så hårdt stop i 2035.

Tyskland og Italien presser hårdt på for lempelser, mens lande som Danmark, Sverige, Frankrig og Spanien kæmper imod en opblødning af den reviderede plan fra december 2025.

Samtidig er England, som siden 2020 ikke har været med i EU, på vej med sit eget brud med forbuddet mod forbrændingsmotoren. Her er man ellers flere gange sprunget mellem at ville forbyde diesel- og benzinbilerne i 2030 og 2035.

Den tyske kansler fastholder de overordnede klimamål men afviser at tvinge bilmarkedet over på én enkelt teknologi.

Hvis forslaget vedtages, kan traditionelle motorer overleve efter 2035, hvilket kan holde efterspørgslen på benzinbiler høj på brugtmarkedet.

Samtidig ønsker EU at fremme udviklingen af mindre og billigere elbiler produceret på europæiske fabrikker.

En afsløring viser, at nye danske kørekort er ulovlige i udlandet, hvis bilisterne sætter sig bag rattet i en bil med manuelt gear på ferien.

Opdatering: Nu trækkes der i land – læs her!

En opsigtsvækkende afsløring viser, at nye danske kørekort er ulovlige i udlandet, hvis føreren kører med manuelt gear.

Det skriver Dagbladet Ringsted på baggrund af en pludselig og overraskende ændring i Færdselsstyrelsens officielle vejledning.

Siden 2024 har over 80 procent af de nye bilister valgt at gå til køreprøve i en bil med automatgear.

Når eleven samtidig gennemfører mindst syv lektioner i manuelt gear, udstedes et kørekort med den nationale kode 148.

Koden giver fuld ret til at køre begge slags biler i Danmark, men anerkendes slet ikke uden for landets grænser.

I udlandet må bilister med kode 148 kun køre biler med automatgear, og kørsel med manuelt gear betragtes som ulovlig.

Tusindvis af danske feriebilister risikerer dermed store bøder og køreforbud, hvis de stoppes af det lokale politi.

– Vi er meget overraskede over den nye fortolkning, siger formand Allan Sørensen fra Danske Kørelæreres Landsforbund til Dagbladet Ringsted.

– Det er det stik modsatte af, hvad Færdselsstyrelsen fortalte os, da de indførte de nye regler i 2024, uddyber formanden.

– Færdselsstyrelsen sagde til os på et møde, at det var så godt som sikkert, at de nye kørekort også ville gælde i udlandet.

At tage kørekort i Danmark er ellers blevet mere populært, end det nogensinde har været.

Og det kan mærkes blandt de offentlige trafikselskaber. Her på Boosted har vi allerede fortalt, at trafikselskaberne taber millioner af kroner, fordi der bliver stadig færre af især de 17-årige passagere.

De bilister fik i juli 2025 mulighed for at køre uden ledsager i timerne mellem kl.05:00 og 20:00 på alle ugens dage. 

Igen, igen står England til at fortryde sine egne love. Den nye Andy Burnham vil nu ophæve et ellers planlagt forbud mod forbrændingsmotoren hele 5 år før EU.

Først hed det 2030, så 2035 og nu 2030 igen.

Men Englands nye premiereminister Andy Burnham vil nu have forbuddet mod forbrændingsmotoren krøllet helt sammen. Og det faktisk hele 5 år før, EU har tænkt sig at gøre det samme.

Lige nu hedder det sig, at regeringen i London vil skrotte kravet, om at 80 procent af alle nye biler senest i 2030 skal være rene elbiler. Regeringen ser på, om tallet i stedet skal være 50, 60 eller 70 procent.

Det skriver The Guardian.

Udmeldingen fra den engelske regeringen kommer efter, at flere dele af landets bilindustri har truet med lukninger og derfor fyringer i tusindvis, hvis forbuddet bliver til noget.

Advarslen kommer blandt andet fra Nissan, der med sin fabrik i Sunderland er Englands ubetinget største arbejdsplads i bilindustrien.

Transportminister Heidi Alexander forsvarer beslutningen og understreger vigtigheden af ​​at beskytte engelsk industri, og de job der allerede er skabt.

– Det er rigtigt, at vi gennemgår målene for at sikre, at de er praktisk anvendelige og støtter den britiske industri. Det endelige mål har ikke ændret sig – men vi skal tage virksomhederne med på rejsen, siger hun.

De er bundet på hænder og fødder af loven. I hvert fald hvis du spørger betjentene selv. I Sverige får politiet skylden, hvis noget går galt, fortæller en gruppeleder hos færdselspolitiet.

Man skal selvfølgelig ikke stikke af fra politiet.

Men i Sverige skal politiet heller ikke følge efter fartsyndere. I hvert fald ikke hvis disse køre på motorcykel.

Det bekræfter gruppeleder Mattias Martinsson hos Trafikpolitiet, der svarer til Færdselspolitiet i Danmark, i Norrbotten over for svensk P4.

– Vi har ikke juridisk støtte. Vi er skyldige i forseelser, hvis vi følger efter, når der kun er en bøde på straffeskalaen. Vores hænder er bundet, siger han.

I stedet, siger Martinsson er svensk politiet nødt til at forsøge at fange de hurtigste motorcyklister på anden vis.

Det kan ske med list eller ved at tjekke, hvor de bor, hvor de kører hen. Kan vi ikke fange dem, kan de tanke op og så videre. Vi ved, hvem nogle af dem er, og vi arbejder imod dem, så godt vi kan.

Men politiets arbejde er langt fra altid godt nok. Sidste år blev en svensk betjent dømt for at have jagtet en knallertkører i byen Piteå. Betjenten gik nemlig alt for langt for at stoppe en forbrydelse, der kun kan straffes med en bøde.

De svenske regler er noget blødere, end dem vi finder herhjemme. Siden marts 2021 har politiet i Danmark måtte jagte bilister og andre på vejene for vanvidskørsel.

Det har kostet flere motorcyklister deres kørekort, køretøj og en fængselsstraf.

Noget der blandt andet har betydet, at mand ved navn Casper Nielsen, der gik under navnet Capzride på sociale medier, har fået 2 år og 3 måneders fængsel for vanvidskørsel.

Retten kom i marts frem til, at den 30-årige Casper Nielsen har overtrådt færdselsloven mindst 90 gange og i den forbindelse delt sin vanvidskørsel med andre på internettet.

I Sverige vil Miljøpartiet De Grønne gå til valg på, at der skal stå en landestander på alle af landets godt 20 millioner offentlige parkeringspladser.

I Sverige går Miljøpartiet De Grønne til valg på, at 20 millioner parkeringspladser skal laves om til ladestandere.

Det er så mange offentlige parkeringspladser, der er på den anden side af Øresund, oplyser Riksdagen.

Og alle offentlige parkeringspladser skal laves om til ladepunkter

– Hver parkeringsplads bør også være en ladestander, siger partiets miljøordfører Daniel Helldén.

En del af omkostningerne vil blive taget fra en udvidet investering i det, der kaldes Klimasteget, siger partiets talsmand Amanda Lind til Sveriges Radio.

Svenskerne står dog ikke alene med ønsket om at lave parkeringspladser om. Eller i hvert fald forbeholde dem elbiler. Det samme er allerede sket i København.

Men som vi her på Boosted allerede har fortalt, står over 1.000 parkeringspladser tomme det meste af tiden. Netop fordi de er forbeholdt elbiler.

Tilbage over broen skal svenskerne til valg den 13. september i år. Her går regeringen, der består af fire partier på højrefløjen, går i øvrigt til valg på at fortsætte deres nuværende kurs.

Noget der betyder, at regeringen i Stockholm har lånt 5 milliarder kroner for at kunne sænke brændstofafgifterne i landet under EU’s absolutte miniumsniveau.

Omvendt kan svenske bilister tanke benzin for lige under 11 danske kroner literen. Men en liter diesel koster godt 13 danske kroner. Til sammenligning koster en liter benzin i Danmark 16,5 kroner.

Prisen er i sig selv med til at gøre Danmark til det land i hele Europa, hvor brændstof er absolut dyrest.

I Sverige vil Miljøpartiet De Grønne forbyde samtlige benzin-knallerter, mens man venter på en ny lov. En byrådsmedlem kalder knallerter for gift for byen.

Partiet De Grønne vil tvinge et totalforbud mod knallerter i Sveriges hovedstad Stockholm for at skærme cyklister mod giftige udstødningsgasser.

Det oplyser politikeren Lars Strömgren fra Miljøpartiet De Grønne i en pressemeddelelse om et nyt udspil på transportområdet.

Partiet vil egentlig kun forbyde knallerter, der kører på benzin. Men sådan fungerer det ikke i Sverige. Gældende lovgivning siger, at et drivmiddel ikke måde forbydes uden også at tage andre med i faldet.

Byrådsmedlemmet henviser til forskning, som viser, at udledningen fra ældre totaktsmotorer kan være op til 100 gange højere end fra moderne biler.

Udledningen fra benzinmotoren skaber ifølge partiet et alvorligt og uacceptabelt sundhedsproblem for de borgere, der benytter cykelstierne.

Bystyret i Stockholm har forgæves forsøgt at ændre loven, hvilket får det lokale medlem af transportudvalget til at lange ud efter den svenske infrastrukturminister.

– Infrastrukturministeren ignorerer fuldstændig trafikken i Stockholm, siger Lars Strömgren om infrastrukturminister Andreas Carlson.

– Jernbanerne er ved at bryde sammen, den offentlige transport er i knæ, og cyklister bader i giftstoffer, men Andreas Carlson kan ikke engang føre en diskussion.

– Sverige har brug for en ny regering, tilføjer det svenske byrådsmedlem om den fastlåste politiske situation.

Som en midlertidig løsning vil partiet lukke strækningerne Munkbroleden og Kungsholms Strandstig for alle knallertkørere.

Initiativet skal samtidig presse udbringningsfirmaer til at udskifte deres flåde med elmotordrevne køretøjer og udnytte nye batteriskiftestationer.

Det er dog ikke alt, De Grønne har held med. Heller ikke i Sveriges hovedstad.

Som vi her på Boosted har kunnet fortælle, har landets retsinstanser allerede tre gange sat en stopper for flere særligt skrappe miljøzoner, der vil forbyde benzin- og dieselbiler i byen. 

Et eksemplar af det kinesiske Maglev-tog er accelereret fra 0 til 800 km/t på 5,3 sekunder. Det har ingen før kunnet gøre hurtigere. Rekorden blev sat i et laboratorium.

Kineserne har fart på.

Men ikke kun når det kommer til elbiler. For det er nemlig også lykkedes folket fra folkerepublikken, at udvikle et tog, der kører fra 0 til 800 km/t på 5 sekunder.

Helt præcist tager det Maglev-toget 5,3 sekunder at skyde sig selv fra 0 til 800 km/t.

Det hele er sket på en 1 kilometer lang testbane i Kina.

Accelerationen svarer til en kraft på over fire G, hvilket er på niveau med en kraften fra katapult fra et hangarskib.

Rekorden blev sat på Donghu-laboratoriet i Hubei i det centrale Kina, skriver The Independent.

Maglev-toget får fart på, fordi kineserne udnytter magnetismen, der opstår når en elektrisk ladning bevæger sig. Toget løftes lige over skinnerne, g på den både sørger magnetiske bølger for at få toget fremad.

Men lige så hurtigt, som toget kan komme op i fart, lige så effektivt kan det bremses ned igen. Ifølge The Independen bremsede kineserne det enorme tog på 200 meter. Og så stod det altså stille igen.

Det er tredje gang på seks måneder, at toget har sat en verdensrekord. Under sin første testkørsel i juni 2025 nåede det 650 km/t på syv sekunder.

Siden da er hastigheden gentagne gange øget til først 700, så 798 og nu 800 km/t med stadigt kortere accelerationstider. Kinesisk stats-tv hævder, at toget flytter grænserne for, hvad kineserne er i stand til teknologisk.

Det hurtigste Maglev-tog, der er sat i kommerciel produktion og drift, kører da også rundt i Kina. Og selvom det går hurtigt på skinnerne, er tophastigheden alligevel noget mere ydmyg.

Toget har en tophastighed på 431 km/t. Vejen til de 800 km/t på skinner uden for et laboratorium er da også lang.

Kina skal kaste milliarder af kroner efter en udbygning af infrastrukturen og yderligere passagersikkerhed, hvis det skal kunne lade sig gøre med 800 km/t hver dag.

Og pengene til det hænger umiddelbart ikke på træerne. Tilbage i 2021 blev der også gjort forsøg med de ‘flydende’ tog i Kina. Dengang var tophastigheden 600 km/t.

Men der er stadig ingen skinner at svæve over og ingen kunder til at betale regningen.

Frankrig og Italien er der strenge regler om, at nye bilister kun må køre i langsomme biler. Det skal øge sikkerheden på vejene.

Frankrig og Italien er der strenge regler om, at nye bilister kun må køre i langsomme biler de første år efter køreprøven.

Det skriver det franske bilmedie Roadstr en gennemgang af færdselslove på tværs af landene inden for EU.

Myndighedernes begrundelse er, at helt nye bilister mangler den nødvendige erfaring og de hurtige reflekser, der skal til, for at håndtere mere potente køretøjer

I Italien fastslår paragraf 117 i færdselsloven, at nye bilister i en treårig prøveperiode højst må køre biler der yder 102 hestekræfter pr. ton.

Den samlede grænse for motorkraft i det italienske regelsæt er sat til højst 140 hestekræfter i alt.

Restriktionerne betyder, at helt almindelige hverdagsbiler som en Hyundai i30 med 160 hestekræfter er forbudt for helt nye førere.

I Frankrig er en lignende lovgivning trådt i kraft i år. De præcis grænser for antallet af hestekræfter ventes dog først at være på plads i løbet af september.

Overtrædelse af de franske regler udløser dog allerede nu hård straf med op til et års fængsel og bøder på 111.900 kroner.

I Italien er problemet mindre, da små modeller som Fiat Panda dominerer salget af brugte biler til unge bilister.

I Belgien overvejer mobilitetsminister Jean-Luc Crucke nu at indføre samme regelsæt som i Frankrig og Italien. Men kritikere frygter, at det kun bliver begyndelsen på en glidebane af restriktioner, som lægges ned over hovedet på bilisterne.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt ingen politiske planer om at begrænse, hvilke biler nye bilister må sætte sig bag rattet af. Til gengæld må landets yngste bilister ikke sætte sig bag rattet mellem kl. 20:00 og 05:00

Bilmærkers dyre emblemer er blevet tyvenes nye favoritting at stjæle, efter kriminelle har opdaget den værdifulde teknologi bag mærkerne.

De klassiske mærker og emblemer er blevet tyvenes nye favoritting at stjæle direkte fra fronten på nyere biler som Volkswagen.

Det skriver flere medier samt avisen The Telegraph efter en voldsom tyveribølge i London henover denne sommer.

I den engelske storby har mere end 70 Volkswagen-ejere mistet det velkendte VW-logo på meget kort tid.

Det er dog ikke selve plastikmærket, der frister folk med lange fingre, men derimod den dyre teknik inde bag selve emblemerne.

Mærket foran på nye biler indeholder nemlig avancerede radarsensorer, som er helt nødvendige for bilens moderne sikkerhedssystemer.

De avancerede komponenter kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked, hvor efterspørgslen på reservedele er stor.

Lignende tyverier af komponenter som airbags, forlygter og udstødninger sker fortsat hyppigt, selvom politiet har slået hårdt ned mod banderne.

Tyvene arbejder yderst professionelt, og fjerner det runde mærke fra bilens front på blot få sekunder.

I mindst ét tilfælde har banden angiveligt brugt en drone til at afsøge boligområdet og kortlægge bilernes præcise placering før kuppet.

– Det var og er meget organiseret. Tyvene ved præcis, hvor hver bil er, så de har naturligvis tjekket stedet på forhånd, fortæller en berørt bilejer til The Telegraph.

Ligende tyveribølger er også set herhjemme. I Danmark gik det i en periode heftigt udover sidespejle, der især på helt nye biler er rasende dyre.

Igen er forklaringen på prisen, at spejlene indeholder dyrebar teknik. Det er dog ikke kun prisen, der plager ejerne efter tyveriet. Danske forsikringsselskaber kæmper i det hele taget en kamp med overhovedet at skaffe delene.

Det har før til utroligt lange ventetider ude på værkstederne rundt omkring i landet.

Det sker sjældent. Men når de bryder ud, er brande i batterier pokkers svære at få lagt ned. Nu kan skraldemands simple opfordring have hjulpet på problemet.

Uanset hvordan vi vender og drejer el, benzin eller dieselbilen er startbatteriet i dem alle en nødvendighed. I hvert fald som det ser ud i dag.

Og lige som med de langt større batteripakker, elbiler kører rundt med, er de små 12 volts-batterier svære at tæmme, når først flammerne får fat.

Men en skraldemands simple trick kan have løst problemet. Eller i hvert fald gjort risikoen langt mindre.

Det fortæller den britiske skraldemand Ashely, der på de sociale medier kalder sig The No1 Binman, til BBC.

Han har arbejdet som skraldemand i mere end 13 år, og de mange år har lært ham lidt af hvert om husholdningsaffald. Også af den slags der skal afleveres på genbrugsstationen. Som blandt andet bilbatterier.

– Jeg ser stadig alt for mange batterier blive smidt væk. Det er en simpel fejl, der kan få alvorlige konsekvenser, siger han.

Men bilejere kan heldigvis komme meget langt med et simpelt råd, en lille ting de skal gøre, inden batterierne afleveres til genbrug. At tape polerne til hjælper nemlig meget.

I hvert fald ifølge den britiske skraldemand.

På den både er der langt mindre risiko for at især beskadiget eller delvist ødelagte lithium-ion-batterier håndteres forkert, og at en batteribrand udvikler sig.

Rådet gælder dog ikke kun bilbatterier. Kortslutninger kan nemlig også ske i batterier brug til mobiltelefoner, elværktøj og andre ting, der kræver strøm.

Den britiske skraldemand opfordrer desuden alle til at opbevarer brugte batterier seperat fra alt andet i huset eller lejligheden. Det kan være i en glas- eller anden brandsikker beholder, inden de afleveres til genbrug.

Heldigvis er brande i bilbatterier sjældne. Men de sker. Boosted har bl.a. kunnet fortælle, at Audis plugin-hybrider samt Porsche og Jaguars elbiler har alvorlige problemer med den slags.

I USA har Jaguar-importøren for længst taget konsekvensen og købt alle problematiske elbiler tilbage. Den danske importør nægter, selvom flere bekymrede ejere har stillet sig frem i medierne, at fejlen skulle være til stede i danske biler.

Mange dæk vil blive forbudt i EU. Den nye Euro 7, der kommer til efteråret, vil ændre dækreglerne markant.

Emissionsreglerne Euro 7 træder i kraft 29. november 2026.

Men det er ikke kun det, der kommer ud af udstødningen på din bil, som Euro 7 har indflydelse på. Alt fra sensorer til gummiet i dækkene på bilen underlægges det nye regelsæt.

Fra 1. juli 2028 skal alle nye dæk, der er typegodkendt i EU, leve op til de nye standarder. Og fra 1. juli 2030 er det helt forbudt at køre på dæk der ikke er typegodkendt.

Ifølge EU skal det nye regelsæt både forlænge holdbarheden på dæk og mindske partikelforureningen. Det er EU’s forventning, at de nye dækregler reducerer udledningen af især mikroplast-partikler med 10 procent i forhold til det nuværende niveau.

Tal fra Miljøministeriet viser, at mellem 3.300 til 3.700 danskere hvert år dør på grund af luftforurening. Ifølge myndigheden spiller de fine plastikpartikler i høj grad en rolle.

Det er dog ikke kun biler, deres dæk og motorer, der får skylden for luftforureningen. Alt fra brændeovne over skibsfart til stearinlys og madlavning har også noget at sige i den forbindelse.

Udover partikelforurening lægger de kommende Euro 7-regler også en dæmper på flere kendte benzin- og dieselmotorer. Blandt andet forsvinder flere suge- og turbomotorer uden hybridsystemer.

Audi hævder dog, at det ikke er på grund af EU, at det tyske mærke tager livet af deres ellers ikoniske 2,5-liters rækkefemmer. I stedet for kunderne skylden.

Omvendt har bilmærkerne i samlet flok også protesteret over Euro 7-reglerne. Den europæiske sammenslutning af bilproducenter har allerede advaret om, at reglerne gør nye biler markant dyrere.