2023 var et år med markant fremgang til elbilerne. Men det er stadig fossilbilerne, folk med kørekort foretrækker.
I flere år har bilsalget i Europa været plaget af tilbagegang og svære tider. Men det ændrede sig en smule sidste år, hvor 10,5 millioner nye biler fik europæisk asfalt under hjulene.
Det er en fremgang på knap 14 procent i forhold til 2022. Og ser man på de europæiske markeder som helhed, var det faktisk kun i Ungarn, hvor bilsalget ikke gik frem.
Det skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
Men det betyder også, at der var fremgang i salget herhjemme. Og det faktisk en pænt del mere end gennemsnittet i Europa – nemlig 17 procent i forhold til 2022.
LÆS OGSÅ: FDM advarer danske bilister mod særlig type bilsele
– De udfordringer, der har præget det danske bilsalg de seneste år, har også haft stor indflydelse på de øvrige lande i EU.
– Vi glæder os over, at det i 2023 er lysnet, og der er igen blevet leveret mange nye biler til EU-borgerne, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, i pressemeddelelsen.
Når man ser på fordelingen af biltyper – eller nærmere brændstof – er der også stor spredning. Og mens elbilerne hitter herhjemme, har de ikke rigtig fået fat i europæerne som helhed.
Sidste år blev der indregistreret halvanden million nye elbiler. Eller 14,6 procent af det samlede bilsalg inden for EU.
De Danske Bilimportører mener, at årsagen bl.a. skal finde i, at en række lande har sagt farvel til subsidier til nye elbiler.
I Tyskland faldt salget eksempelvis drastisk, da støtteordningen på 3.000 euro, og før det helt op til 6.000 euro, bortfaldt før tid.
De Danske Bilimportører favoriserer elbilen og stiller sig underende overfor den nu manglende statsstøtte i Tyskland.
– Danmark er et godt forbillede for de andre EU-lande, når det gælder elbilsalget. Det er væsentligt, at skabe gode vilkår for flere elbiler i hele EU.
Og her spiller incitamenter en stor rolle. Tyskland er et godt eksempel på, at det kan få store konsekvenser for elbilsalget, hvis incitamenterne reduceres for tidligt, lyder det fra Mads Rørvig.
For diesel- og benzinbilernes vedkommende fordeler salget sig med 13,6 og 35,3 procent. Hybriderne stod for 25,8 procent af salget. Mens plugin-hybriderne måtte nøjes med beskedne 7,7 procent.
De øvrige drivmidler – herunder brint og gas – udgjorde 3 procent af nybilssalget sidste år. Herhjemme blev der sidste år ikke solgt én eneste brintbil. Det skyldes formentlig, at samtlige brintstationer lukkede. Læs mere om det her.