De dropper elbiler for at investere i stor V8-motor

Mærkerne Dodge og RAM dropper planlagte nu ellers elbiler, herunder den elektriske RAMcharger. Stellantis siger, at faldende efterspørgsel på elbiler er årsagen.

Annonce

Bilgiganten Stellantis er vendt 180 grader, når det kommer til elbiler.

Koncernen dropper nu planerne for flere kommende elbiler fra mærkerne Dodge og RAM. Pengene skal i stedet bruges på at genoplive og satse på den store HEMI V8-benzinmotor.

Det skriver branchemediet Autonews.

Beslutningen er en direkte konsekvens af et svigtende elbilmarked i Nordamerika, lyder det fra koncernes øverste ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salget af nye elektriske modeller som den elektriske Dodge Charger og Jeep Wagoneer S har da også været enorme skuffelser.

Samtidig forsvinder de føderale skattefradrag for elbiler i USA allerede 30. september i år. Støtteordningen, der blev sløjfet af Donald Trump tidligere på året, skulle ellers først være lagt ned i 2032.

Det har fået Stellantis til at genoverveje hele koncernens strategi, når det kommer til elbiler.

Faldende efterspørgsel på elbiler er årsagen

I en officiel udmelding bekræfter Stellantis den nye kurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– I takt med at efterspørgslen efter batteridrevne elektriske pickup trucks i fuld størrelse falder i Nordamerika, revurderer Stellantis sin produktstrategi, lyder det fra koncernen.

Stellantis bekræfter, at man “vil sætte en stopper for udviklingen af en elektrisk pickup” i det amerikanerne kalder ‘fuld størrelse”

Den forrige administrerende direktør, Carlos Tavares, lovede ellers at udfase den populære HEMI V8-motor.

Læs videre efter annoncerne

Hvilket han da også nåede inden sin fyring i december 2024. Udfasningen har dog gjort så ondt på Stellantis, at man genstarter samlebåndene.

Elektrisk RAMcharger aflyses – V8’eren vender tilbage

Den nye strategi får øjeblikkelige konsekvenser for kommende modeller.

Den planlagte, fuldelektriske pickup, kendt som RAMcharger, bliver nu aflyst i sin rene el-version. Den vil i stedet blive konverteret til en plug-in hybrid.

Mere efter annoncen

Samtidig vil den nye ledelse hos Stellantis igen fokusere på V8-motoren.

Den 5,7-liters HEMI V8 blev for nylig genintroduceret i RAM 1500. Nu rapporterer Autonews, at planen er at lancere den store benzinmotor i endnu flere bilmodeller.

Årsagen er, at de amerikanske kunder efterspørger V8-motorer i nye biler. Især på bekostning af elbilerne.

Faktisk kan efterspørgslen på elbilerne slet ikke følge med

Mere efter annoncen

Stellantis’ kovending i USA er ikke en isoleret hændelse. Faktisk trækker koncernen i land i flere dele af verden.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har koncernen også droppet sit ambitiøse mål om, at alle deres 14 bilmærker i Europa, herunder Peugeot, Opel og Fiat, skulle være 100 procent elektriske i 2030.

Opel har endda måttet droppe alt om at være yderligere 2 år forud med elektrificeringen af hele modelprogrammet. Kunderne er der ganske enkelt ikke.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder