Danske bilkøbere er utilfredse: Nyt firma vil fjerne bøvlet

Pace og CARZILLA vil nu gøre bilkøb nemmere med gratis rådgivning til de danske forbrugere.

Annonce

Flere danske bilkøbere oplever frustration, når de skal vælge ny bil. Ifølge FDM’s AutoIndex 2024 er tilfredsheden med bilforhandlere faldet to år i træk, og med mindst 65 nye modeller på vej i 2025 bliver valget ikke nemmere.

Netop derfor vil et nyt samarbejde hjælpe forbrugerne med at finde den rigtige bil uden bøvl.

CARZILLA er et startup, der placerer uafhængige rådgivere mellem bilkøberen og forhandlerne. Idéen er at guide forbrugeren gennem hele processen, så de slipper for at bruge weekender på bilhuse og googling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu får CARZILLA ekstra muskler, da Pace Group ApS, som står bag Bilhandel, TjekBil, SmartSalg og NEMbilhandel, er blevet medejer.

Rådgivning uden ekstra omkostninger

Forbrugeren betaler ikke for CARZILLAs service. I stedet er det forhandlerne, der betaler, hvis en handel gennemføres.

Ifølge selskabet gør det rådgivningen helt uafhængig, samtidig med at kunderne ofte ender med en bedre pris, end de selv kunne have forhandlet hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Bilkøbet kan virke uoverskueligt, og mange savner en guide i junglen. Med CARZILLAs eksperter i vores økosystem giver vi danskerne én samlet indgang til bilmarkedet,” siger Rasmus Krath, direktør og partner i Pace Group ApS.

CARZILLAs algoritme matcher kundernes behov med relevante biler og forhandlere. Samtidig følger en rådgiver køberen hele vejen til nøglerne er i hånden.

Forbrugerne efterspørger hjælp

Baggrunden er et marked i forandring. Mange bilmærker har reduceret antallet af klassiske forhandlere, og flere handler i dag foregår online.

Samtidig er modeludbuddet stort og teknologien mere avanceret end tidligere, hvilket gør valget sværere for køberne.

“Vi startede med at sende leads til forhandlerne, men opdagede hurtigt et større behov for rådgivning – det er denne service, som nu skrues op for med Pace-samarbejdet. Bilen er ofte den næststørste investering i privatbudgettet, så det er vigtigt at få den rigtige hjælp.”

“Vores platform matcher forbrugerens behov med de rigtige biler og forhandlere – gratis og uafhængigt,” siger Rasmus Vind, medstifter af CARZILLA.


CARZILLA fortsætter som selvstændigt brand, men med Paces ejerskab er målet først at styrke positionen i Danmark og derefter udvide til flere europæiske markeder.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet