Her rammer Bugatti Chiron 490 km/t

Den vanvittige hastighed gør Bugattien til den hurtigste hyperbil i verden

Annonce

En næsten mytisk barriere indenfor bilernes verden er lige banket ned af Bugatti. På fabrikkens testbane Ehra-Lessien har en testkører nemlig hamret en Chiron op i nærheden af 500 kilometer i timen.

Helt præcist ramte bilen 490,48 kilometer i timen, da det gik hurtigst. Det er 43,28 kilometer i timen hurtigere end Koenigseggs tidligere rekord i en Agera RS.

For at nå den høje hastighed har Bugatti dog måtte ændre lidt på Chiron, der er blevet 25 centimeter længere bagtil. Det reducerer vindmodstanden betragteligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kæmpe vindbremse er også blevet erstattet af en mindre type, der ikke kan gå op og ned men i stedet er fikseret.

For at få mere køling til den enorme W16-motor er de forreste luftindtag også gjort større med en ny forkofanger. Ydelsen forbliver næsten den samme – mindre justeringer bringer det totale antal hestekræfter op på 1.600.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder