BMW: V8-motor og rækkesekser overlever alle EU-krav

Hos BMW skal hverken V8-motoren eller den ikoniske rækkesekser nogen steder, selvom EU strammer kravene med den kommende Euro 7-norm.

Annonce

BMW M kommer nu med en vigtig melding.

Den tyske performance-afdeling bekræfter, at både V8-motoren og den kendte rækkesekser overlever og kan klare alle, kommende Euro 7-krav.

Det siger BMW M-chef Frank van Meel i et interview til Autocar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye Euro 7-regler er ellers noget af en mundfuld for bilmærkerne sådan helt generelt.

Reglerne betyder ikke nødvendigvis lavere udslip end de nuværende Euro 6e-krav. Men bilerne vil blive testet under langt flere og hårdere scenarier.

De nye test skal bedre afspejle kørsel i den virkelige verden. Bilerne skal desuden overholde kravene i 10 år eller 200.000 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dobbelt så længe som i dag. Udslippet fra bremser og dæk vil også blive målt som en del af testen bag normen for første gang.

– Udfordringen var ikke så meget at lave en motor, der er EU7-kompatibel. Det handler om at bevare ydeeven, siger van Meel.

Fremtiden for BMW’s forbrændingsmotorer

Han peger på et specifikt teknisk problem. Motorerne skal køre med det, der kaldes “lambda et”. Det er et perfekt blandingsforhold mellem luft og brændstof. Det giver en renere forbrænding.

Normalt bruges overskydende brændstof til at køle motoren ned under høj belastning. Det er ikke en mulighed under de nye Euro 7-regler. Derfor skal BMW finde andre måder at undgå for høje temperaturer.

Forbrændingsprocessen og kølingen skal forbedres. Alternativet ville være at sænke motorens ydelse for at undgå varmeopbygning. Det BMW M ikke tænkt sig.

Frank van Meel vil endnu ikke afsløre de præcise tekniske løsninger. Han kalder dem dog for “meget interessante” justeringer. De vil blive afsløret på et senere tidspunkt.


Han understreger BMW M’s dedikation til de større motorer.

– Rækkesekseren er vores arv, og V8’eren har en lang historie i motorsport,” forklarer han. “Derfor har vi tænkt os at fortsætte med dem, siger van Meel.

M-divisionen afviser mindre motorer

Mere efter annoncen

Frank van Meel blev spurgt, om M-afdelingen ville overveje mindre motorer. Eksempelvis tre- eller firecylindrede motorer med øget elektrificering for at sænke udslippet.

Hans svar var et kort og kontant: “Nej.”

Han uddyber, at den slags motorer ikke kan leve op til M-afdelingens specifikke krav. Det gælder bilernes køreegenskaber, moment, omdrejningsområde og vægt.

Mere efter annoncen

– Jeg kunne ikke forestille mig at lægge en firecylindret motor i en M5, slår han fast.

Det er ikke første gang, at BMW forsvarer forbrændingsmotoren. Både Frank van Meel og BMW-koncernen har gjort det ved flere lejligheder.

Frank van Meels øverste chef, bestyrelsesformand Oliver Zipse, er endnu mere direkte. Han mener, at verden slet ikke er klar til fuldt ud at forlade forbrændingsmotoren.



Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet