Butik lukker efter 50 år – betalingsparking blev dråben

Betalingsparkeringen er ikke indført endnu. Men det er besluttet, at den skal indføres. Men nu drejer en af Rosengaardcenterets ældste butikker nøglen om.

Annonce

Det er slut.

I hvert fald for Johansens Vinhandel i butikcenteret Rosengårdscenteret i Odense på Fyn. Det fortæller ejer Egon Aaberg Madsen til Fyens.

Beslutningen er taget, fordi Rosengårdscenteret ifølge Egon Aaberg Madsen gør det sværere for de handlende at drive forretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den planlagte betalingsparkering blev dråben. Egentlig stod andre klar til at overtage forretningen. Men idéen med det er væk, mener Egon Aaberg Madsen.

Rosengårdscenteret, der er ejet af danske ATP og en den tyske kapitalfond ECE European Prime Shopping Centre Fund har fået massiv kritik for at ville indføre betalingsparkering.

Egentlig skulle betalingen allerede have været indført. Men den er foreløbig udskudt. Indtil videre med den forklaring, at den tekniske løsning ikke er på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Butikkerne i centeret frygter dog, at det holder kunderne væk, når de skal til at betale for parkering.

Omvendt forsvarer Rosengårdscenterets ejere sig med, at man ikke vil lægge asfalt og parkeringspladser til pendlere, der stiller bilerne om morgnen for at tage letbane-forbindelsen ind til byen.

Betalingsparkering er i det hele taget et brandvarmt emne i øjeblikket. Kommunerne tjener ifølge en den seneste opgørelse på området over 1,2 milliarder på bilisternes behov for parkering.

FDM mener desuden, at flere kommuner bruger betalingsparkering som en undskyldning for at lukke økonomiske huller. Og den slags er ulovligt.

De private p-firmaer går det heller ikke for godt for. Faktisk mener transportminister Thomas Danielsen (V), at det kun er rockere og bandekriminelle, der blæser lige så meget på loven.

Kritikken af p-firmaernes metoder har da også fået ministeren til at hænge en række af selskaberne ud. Ligesom han har truet med at lukke deres forretning.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet