Bilmærke sagsøgt – skylder 2,4 millioner kr. i husleje

Engang var de mere værd end Volkswagen. I dag har VinFast mere end svært at betale husleje. Det er nu endt i et søgsmål.

Annonce

I en kort periode omkring august 2023 gik aktien bag det vietnamesiske bilmærke VinFast fuldstændig amok.

Aktien bankede i vejret, og gjorde bilmærket til det tredjemest værdifulde i verden. Fra flere sider lød det dog, at opturen var dømt til gå galt. Og galt er det gået.

Ikke bare er VinFast-aktien styrtdykket, så den nu er nede i 4,90 dollar svarende til 33,6 kroner stykket. Bilmærket er også blevet trukket i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Reuters.

LÆS OGSÅ: Danmark skylder 3,5 millioner kroner i særlige bilbøder

Ejeren af en af de bygning, som bilmærkets lejer sig ind i, har nemlig ikke fået betaling. I alt skylder VinFast nu 356.000 dollar svarende til 2,4 millioner kroner i husleje for nogle lokaler i Californien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

VinFast skulle have betalt regningen senest 1. maj i år. Men da det ikke er sket, har ejendomsselskabet, som ejer bygningerne, trukket bilmærket i retten.

I den slags sager plejer partnerne ikke at ville udtale sig offentligt, mens konflikten står på. Men noget usædvanligt har VinFast gerne villet knytte en kommentar til sagen.

Over for Reuters insisterer VinFast på, at man har betalt den månedlige husleje, og at man lige nu er ‘i dialog’ med ejendomsselskabet om kravet.

VinFast mener ganske enkelt, at det er løgn, når de beskyldes for ikke at have betalt husleje i perioden fra 1. maj til og med 1. april 2024.

Bilmærket vil dog gerne bekræfte, at ‘betalingerne er sat på pause’ på grund af konflikten med udlejeren om lejekontraktens betingelser.

VinFast har det dog med at lægge navn til nogle meget lidt positive historier i medierne. Blandt andet køber bilmærket sin egne biler, prøver at pudse politiet på kritikere og så sent som i april måtte mærkets grundlægger sprøjte milliarder af krone ind i firmaet for at afværge en konkurs. Læs mere om det her.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet