Bilmærkerne fylder stadigt mere udstyr i deres modeller. Men nu viser en undersøgelse, at bilisterne ikke er så pjattet med det.
Moderne biler indeholder masser af udstyr. Men måske er der for meget, for bilister bruger ikke hele udstyrsudvalget i deres køretøjer.
En undersøgelse udarbejdet af AutoPacific viser, at bilisterne faktisk ikke er så begejstrede for det store teknikudbud. I hvert fald ikke så begejstrede, som bilproducenterne måske antager.
AutoPacific spurgte 11.700 bilejere om deres holdning til teknik i nye biler. Kun 21 procent svarede, at det er vigtigt for dem, at forsædepassageren har sin egen skærm.
Endnu færre, nemlig kun 18 procent, sagde, at det er vigtigt for dem at kunne købe ekstraudstyr direkte fra bilens infotainmentsystem, specielt hvis de også skal betale for datatrafikken i bilen.
LÆS OGSÅ: 17-årig skjulte nummerpladen men blev afsløret af dum fejl
Det tal er dog steget. I 2022 svarede kun 10 procent i en tilsvarende undersøgelse, at de værdsatte muligheden for at købe ekstraudstyr på den måde.
Til sidst angav kun 17 procent af bilisterne, at de finder det vigtigt, at deres biler er udstyret med skærme, som advarer fodgængere eller andre biler, specielt hvis det gør bilen 500 dollar – svarende til ca. 3.400 kroner – dyrere.
Et kriseramt bilmærke ser ud til allerede at have indset konsekvenserne. I deres forsøg på at finde besparelser på 14 milliarder kroner, risikerer flere funktioner at blive fjernet. Læs mere om det her.