General Motors har tabt 49 milliarder kroner efter at have skrottet store dele af deres elbil-planer. Nedturen skyldes især Donald Trumps nye linje i USA.
General Motors har tabt 49 milliarder kroner, efter bilgiganten har trukket kraftigt i bremsen på produktionen af elbiler.
Det voldsomme tab rammer koncernen her i januar 2026, hvor virkeligheden har overhalet de måske for grønne ambitioner.
Den samlede regning tæller ifølge koncernens regnskab både en frisk nedskrivning på 41,6 milliarder kroner og et tidligere tab fra oktober 2025.
De økonomiske tæsk kommer i kølvandet på store politiske ændringer i USA. Donald Trump og den amerikanske regering har rulllet flere tiltag tilbage, der skulle hjælpe elbilerne frem, tilbage.
Blandt andet har en skatterabat på mere end 50.000 kroner pr. elbil fået dødsstødet. Noget der har fået salget af elbiler til at kollapse.
Størstedelen af det gigantiske tab stammer fra droppede elbilprojekter og opsagte kontrakter med leverandører.
General Motors må betale dyrt for at komme ud af aftaler om batteriproduktion og nye platforme.
Selvom tallene er blodrøde, er aktien i General Motors faktisk steget med 4,8 procent siden nytår.
For at holde salget oppe vil GM nu fokusere mere på et modelprogram med forbrændingsmotorer.
De store pickups og SUV’er er stadig koncernens største pengemaskiner. Det er her, man skal finde de penge, som elbil-eventyret har kostet aktionærerne.
General Motors er dog langt fra at være alene om at tabe penge på elbiler. Ford har som Boosted kunne fortælle kort før nytår tabt endnu flere penge.

