Danske Zenvo Automotive kom ud af 2025 med et brølende underskud på 30,3 millioner kroner. Ifølge revisoren er ‘tvivl om den fortsatte drift’. Noget ledelsen dog afviser.
2025 blev både året, hvor Zenvo Automotive på papiret gik konkurs og lavede et underskud større end 30,3 millioner kroner.
I årsregnskabet skriver revisoren endda, at der er “betydelig usikkerhed om selskabets fortsatte drift”. Bl.a. fordi Zenvo har nedskrevet en række værdier for mere end 100 millioner kroner.
Nedturen kommer efter et 2024, hvor Zenvo kom ud med et overskud på 19,4 millioner kroner.
Samlet set betyder det, at Zenvos egenkapital nu er gået i minus med 82,4 millioner kroner. Ledelsen i form af bestyrelsesformand Jens Sverdrup afviser dog, at der er problemer.
Zenvo satser stadig på, at det nyeste skud på stammen Aurora, der har en 6,6-liters V12-motor med hele fire turboladere og samlet set 1.850 hestekræfter, går i produktion i tredje kvartal af 2026.
Bilmærket med base i Præstø mener desuden, at de første kunder, der hver især har betalt mindst 20 millioner kroner pr. bil, vil få leveret bilerne i 2027.
Det er omvendt ikke første gang, Zenvo har pengeproblemer.
På papiret har 2024 da også set pænere ud. Men i slutningen af juni 2026 kom det frem, at Erhvervsstyrelsen tvang bilmærket fra Præstø til at justere tallene ganske betydeligt.
Før hed det sig, at Zenvo kom ud af 2024 med et overskud på 63 millioner kroner. Reelt er der tale om et overskud på 19,4 millioner, emner myndighederne.
Egenkapitalen havde det heller ikke for godt i 2023. Trods et overskud på 16 millioner kroner manglede der nemlig hele 13,5 millioner kroner i kassen dengang.


