Verdens største bilmærke ansætter 400.000 robotter inden 2028

For at bekæmpe manglen på arbejdskraft vil Toyota ansætte 400.000 robotter inden 2028 i en massiv modernisering af sine bilfabrikker.

Annonce

En historisk industriel revolution kan være undervejs i Japan.

Verdens største bilmærke, Toyota, vil nemlig ansætte 400.000 robotter inden 2028 på sine fabrikker.

Bilgiganten har præsenteret en ambitiøs køreplan for sine investorer. En plan der betyder, at Toyota de næste par år smider 43 milliarder kroner efter robotter.

Altså hvert eneste år.

Annonce

Målet med satsningen er at dæmme op for den mangel på arbejdskraft og modernisere produktionslinjerne på tværs af cirka tres lokationer rundt om i Japan.

Fordelingen er lagt fast, så 150.000 robotter i første omgang skal arbejde på koncernens egne fabrikker, mens 250.000 sendes ud til leverandørerne.

Der er ikke tale om menneskelignende maskiner på to ben, men om en hybrid flåde af robotarme og en række selvkørende enheder.

Nyudviklet hjulrobot kopierer mesterhåndværkernes bevægelser

I stedet for komplekse humanoider som hos Tesla satser japanerne på en mere jordnær model kaldet ELEY, der triller på hjul.

Den 50 kilo tunge robot lærer ikke gennem traditionel kode, men aflurer medarbejdernes præcise håndbevægelser via sensorer og kunstig intelligens.

Teknologien udvikles i tæt samarbejde med Toyota Research Institute for at digitalisere den unikke knowhow hos i alt 18.000 såkaldte elite-ansatte af kød og blod.

De aldrende ansatte går i et stadigt hurtigere tempo på pension, uden at nye generationer står klar til at overtage arbejdet ved samlebåndet.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Målet er en symbiose, hvor robotterne overtager det tunge slid, mens mennesker styrer kvaliteten, fastslår vicepræsident Hiroki Nakajima.

Flere bilmærker overlader opgaver til kunstig intelligens

Toyota er langt fra de eneste, som vil have robotter til at overtage stadigt flere arbejdsopgaver.

Mercedes’ nu tidligere designchef har før sagt, at han forventer, at hans afløser med tiden er intet andet end en kunstig intelligens, der får besked på at tegne næste års modeller.

Annonce
Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er 43 år og er uddannet i kulturjournalistik og kommunikation fra Københavns Universitet. Hun har skrevet om politik, kultur og biler siden 2010.

Til dagligt kører hun en Mercedes GLA, men hun drømmer i smug om at eje en gammel Porsche 911 fra 70'erne.
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce