USA vil give alle kinabiler bøder på 9 millioner kroner

El, benzin eller diesel? Drivmidlet er ligegyldigt. Straffen for at hente kinesiske biler til USA skal ifølge et nyt lovforslag være 9 millioner kroner.

Annonce

En senator har allerede kaldt kinesisk biler for kræftsvulster.

Og nu vil et lovforslag ramme bilerne, der de facto er forbudt i USA, endnu hårdere. En gruppe politikere har nemlig foreslået en ny bødestraf for at indføre kinesisk-byggede elbiler.

The Connected Vehicle Security Act, som forslaget er døbt, skal forhindre salget, importen og endda fremstillingen (i USA, red.) af biler der har noget med Kina at gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det samme gælder biler fra Rusland, Iran og Nordkorea.

Dele af forslaget står faktisk allerede til at blive til virkelighed. I sin præsidentperiode gjorde Joe Binden nemlig både kinesisk hard- og software i biler forbudt.

Softwaren skal være forbudt fra 1. januar 2027, mens hardware – altså alt fra mindre skruer til hele døre og lygter – skal være forbudt senest 1. januar 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det har Trump-regeringen ikke tænkt sig at lave om på.

I stedet er det blevet foreslået at hæve straffen for alligevel at importere, sælge og delvist samle biler med bånd til Kina i USA.

Hvis bilerne eksempelvis har software, der forbinder dem til Kina på nogen måde, skal der falde en bødestraf på halvanden million dollar eller hvad der svarer til 9,5 millioner danske kroner.

Og det er altså pr. overtrædelse af loven. Softwaren er bare én ting. Selve importen er noget andet. Men begge dele kan altså udløse en bødestraf hver for sig.

En række af de store bilmærker, der bygger biler i USA, herunder Toyota, bakker ifølge Reuters op om den strammere politiske linje.

I en fælles udtalelse med Volkswagen og Hyundai/Kia har Toyota sagt, at ‘de kinesiske bilmærker forsøger at dominere det globale bilmarked og skaffe sig adgang til USA’.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet