Nu skal Peugeot bygges i og eksporteres fra Kina

Stellantis indgår milliardaftale med Dongfeng, så franske Peugeot og Jeep kan spytte nye el- og hybridbiler ud af kinesiske fabrikker fra 2027.

Annonce

Nye Peugeot-modeller skal bygges i og eksporteres fra Kina i fremtiden.

Det står klart at en milliardaftale, rykker produktionen af franske hverdagsbiler og amerikanske Jeep-modeller til fabrikker i Wuhan-provinsen.

Den amerikansk-europæiske koncern har indgået en stor aftale med kinesiske Dongfeng. De to parter investerer i fællesskab et beløb, der svarer til knap 7,5 milliarder danske kroner i aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dongfeng skal dog betale langt det meste for festen. Stellantis skal med aftalen ‘kun’ betale de 970 millioner kroner.

Kinesernes penge skal bruges til at bringe flere nye bilmodeller hurtigt ud på markedet. Både Peugeot og Jeep skal i første omgang bygge to, nye modeller i Kina allerede i 2027.

Samtlige biler skal samles på en stor fabrik i Wuhan, som Dongfeng er fælles med Peugeot/Citroën Automobile om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er biler med benzinmotorer

Her i begyndelsen skal kineserne kun bygge såkaldte NEV-biler for Peugeot og Jeep.

Begrebet dækker over både plug-in hybrider, elbiler og elektriske biler med en forbrændingsmotor som som hjælp til batteripakken.

De nye modeller skal herfra rulles ud globalt til forbrugerne.

Stellantis holder foreløbig de præcise detaljer om de kommende Jeep-modeller tæt ind til kroppen. De afslører dog, at bilerne får et meget kraftigt terrængående fokus.

For Peugeots vedkommende bliver de to kommende modeller stærkt inspireret af en ny SUV og stationcar.

De blev vist frem i sidste måned på den store biludstilling i Beijing.


Konceptbilerne Concept 6 og Concept 8 introducerede et helt nyt designsprog for mærket. Det er dog første noget, kunderne ser noget til i løbet af 2027.

Samarbejdet med det statsejede Dongfeng har faktisk varet i hele 34 år. PSA-koncernen oprettede det første fælles selskab med den kinesiske producent tilbage i 1992.

Kineserne kan rykke til Europa

De fire nye modeller er kun begyndelsen på et tættere bånd mellem de to bilgiganter.

Koncernerne skriver i en pressemeddelese, at man har underskrevet en ‘hensigtserklæring’, der kan uddybe samarbejdet yderligere.

Mere efter annoncen

Bloomberg hævder desuden, at samarbejdet kan gå begge veje.

Dongfeng, der lige nu blandt andet bygger en bil, der går op i svejsningerne, kan således få lov til at bygge biler på europæiske fabrikker.

Stellantis er dog langt fra de første, som vælger at få produceret biler i Kina. Tesla benytter sig i stor stil af nøjagtig samme strategi.

De Model 3, som kører på vejene herhjemme, kommer ikke fra USA. De bliver i stedet bygget på mærkets fabrik i Shanghai.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet. Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland. Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet