Det er slut – BMW dropper M3 med kanintænder

Den vakte ramaskrig, da den kom frem i november 2020. Små seks år senere har BMW sat en slutdato på M3’eren med kanintænderne.

Annonce

Det var ikke nogen varm modtagelse, den nuværende BMW M3 fik, da den gik i produktion i november 2020. Men lige om lidt er det hele slut igen.

I slutningen af maj 2026 løftede BMW nemlig sløret for, at modellen kører på lånt tid.

Ifølge chefen med ansvaret for M3-produktionen, Scott Stirling, bliver 2027 det sidste år med den nuværende G8x-generation af M3’eren på samlebåndet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller han til Bimmerlife.

At det lakker mod enden – og har gjort det i et stykke tid nu – behøver vi sådan set ikke Scott Stirlings ord for. Men nu har vi det. BMW har nemlig allerede gjort alvor af en aprilsnar om en 24 timers-racer af M3 Touring.

Noget tyskerne ellers sagde, de aldrig ville gøre til virkelighed. Samtidig er speicaludgaven M3 CS Handschalter dukket op. Tag ikke fejl af navnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods de tyskklingende gloser er CS Handschalter udelukkende forbeholdt det nordamerikanske marked. Forklaringen skal findes i kabinen, hvor M3’eren udelukkende leveres med en sekstrins manuel gearkasse.

Men CS Handschalter bliver ikke bare en af de sidste M3, før den næste generation baseret på platformen Neue Klasse tager over. G80-generationen bliver også den sidste M3-platform med manuelt gear.

Som Boosted gentagne gange har kunnet fortælle, har BMW længe varslet, at det manuelle gear er på vej ud. Konkurrenterne hos Mercedes har eksempelvis for længst taget den beslutning.

Farvellet til M3 G8x efterlader reelt set kun M2 og M4 med manuelt gear. Og selv de biler er på vej ud.

Tilbage ved M3’eren. Altså den nuværende. For bilen fik ekstremt meget røg for sit udseende, da det og den blev præsenteret op mod lanceringen i november 2020.

Særligt den internationale presse og bilmiljøets del af internettet var hurtig til at fange sammenlignen mellem tænderne på en kanin og den dengang nye M3-front med de lodrette gæller til kølingen. Eller nyrer som tyskerne kalder det.


Herhjemme er G80 M3 i øvrigt en ekstremt dyr vogn. Bilen koster fra 1,6 millioner kroner, når afgiften er betalt. Det gør også desværre, at der er meget få på de danske veje.

Boosteds kig i motorregisteret viser dog, at der er indregisteret 16 eksemplarer af G8x-generationen af M3’eren i øjeblikket. Helt væk fra dansk asfalt er bilen altså ikke.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet