Tysk bilindustri er ramt af endnu en konkurs. Denne gang går det udover en maskinfabrikant, der lukker dørene efter 120 år. Baggrunden er et drastisk fald i antallet af ordre.
Hverdagen i tysk bilindustri er fyldt med konkurser i øjeblikket.
Senest har den 120 år gamle virksomhed Paul Köster GmbH i Nordrhein-Westfalen meldt ud, at det er slut. På den måde er 320 arbejdspladser truet.
Virksomheden, der lever af at fremstille specialmaskiner til bl.a. gearkasser, drejer nøglen om, fordi antallet af ordre er faldet drastisk. Lige nu kører virksomheden dog videre under administration, lyder det fra ledelsen ifølge Bild.
Flere af virksomhedens faste kunder er inden for de seneste to år selv gået konkurs, og nu er det ikke nok at lave. I hvert fald ikke nok til at betale alle regninger og lønsedler.
Foreløbig er virksomheden og de ansattes løn sikret i tre måneder gennem Tysklands svar på lønmodtagernes garantifond. Men herefter ser fremtiden usikker ud.
Det er især bilmærkernes mindre og færre ordre, der får de tyske underleverandører til at kollapse på stribe. At bilkoncernerne har mindre fart på, er dog ikke kun noget der kan mærkes syd for grænsen.
Det spiller en rolle lige her i Danmark. Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan industrigiganten Bosch har lukket en af sine virksomheder i Esbjerg.
Det kostede 77 ansatte jobbet. Og i 2025 lukkede en Borg Automotive sin danske afdeling i Støvring. Desuden gør færre ordre fra Volkswagen-koncernen så ondt i Tønder, at 45 ansatte har mistet deres job på en helt tredje fabrik.
Tilbage i Tyskland forsøger Paul Köster GmbH under såkaldt selvadministration at redde forretning og eller finde en køber. Hvis ikke er 320 arbejdspladser gået tabt.
Andre steder – som eksempelvis hos gearkasseproducenten ZF – står den på alvorlig slankekur de næste mange. For som Boosted allerede har kunnet fortælle, skal tyskerne henover de næste år spare mere end 40 milliarder kroner på driften.


